Skip to main content

Piemonte

Stolt vinregion i Italien

Ferie i Piemonte

Piemonte er en region med enorme kontraster. Fra dens flade grønne marker med floden Po, den vidunderlige og verdenskendte sø, Lago Maggiore, til de høje og sneklædte Alper.
Piemonte på 20 sekunder

Den store poslette, med alle dens sidefloder, giver gunstige vilkår for landbruget. Mad og drikke er da heller ikke nogen mangelvare i Piemonte, hvor Asti næppe behøver nærmere betegnelse for hvad de byder på.

Asti forbindes ofte udelukkende med den søde spumante (mousserende) vin, men er i virkeligheden den centrale akse i Italiens fornemste vinregion. Piemonte er i særdeleshed en stor og stolt vinregion, hvor de bedste kommer fra Langhe-bjergene sydvest for Torino, der leverer to af Italiens fineste rødvine. De fyldige og længelevende Barolo og Barbaresco vine.

Her ligger Piemonte
Her ligger Piemonte
Ferie i Piemonte
Massevis af kontraster

Piemonte er meget mere end Torino

Piemonte har meget at byde på. Fra de utallige rismarker så langt øjet rækker, som mætter millioner af maver hvert år, hvor tallerkenen er fyldt op med risotto til regionens stolte vintraditioner. Piemonte forbindes ofte med to vine: Asti og Barolo. Hvor Asti ofte forbindes den søde spumante vin, kaldes Barolo “kongernes vin” – så er det vist sat på plads!

En god 3 minutters video fra Piemonte, hvor jeg håber du kan mærke stemningen fra Torino og de smukkeste landsbyer i Piemonte og vinmarkerne i Langhe.

Vi kommer ikke udenom Piemonte, uden at nævne regionens hovedstad, Torino, der havde status som Italiens hovedstad fra 1861 til 1865. De fleste vil tænke på Torino, som en kedelig, industriel storby, som intet har at byde på. Dette erdog langt fra sandheden.

Torino er da også et økonomisk kraftcenter i Italien, som har trukket mange mennesker til byen sydfra, for at skaffe arbejde på f.eks Fiat fabrikkerne. Men byen er i sandhed en perle! Med fremragende barokarkitektur, der står i skærende kontrast til Mole Antonelliana, og til museer i verdensklasse.

Torinos centrum er så smuk, at tiden står stille, helt stille, mens du nyder larmen/stilheden på Piazza Castello, eller nyder aftensmaden på en af de mange restauranter på Piazza Vittorio Veneto, med floden Po som nærmeste, der hastigt løber forbi.

Vi har skrevet en artiklel om Torino her

Hotel Piemontese i Bergamo
Agruturismo
Luksushotel

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse og meget mere i Piemonte. 

Her skal du overnatte i Piemonte

De bedste hoteller i Piemonte

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien i Piemonte.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

  • Prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel
  • 24/7 dansk kundeservice
  • Ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Piemonte her

Tag toget i Piemonte

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

Asti

Jeg tænker du kender navnet Asti, som du formentlig har drukket en varm sommeraften, iskoldt, på din egen terrasse eller på en café i Italien.

Både byen og dette fantastiske område i Langhe skal du opleve, når du er på ferie i Piemonte.

Læs mere om Asti

Asti i Piemonte

Stresa

Stresa er en ægte og kærlig lille perle ved Lago Maggiores vestlige bredde og ligger med udsigten ud til de Borromeiske øer.

Læs mere om Stresa og de Borromeiske øer

Stresa i Piemonte
Usseaux i Piemonte
Smuk landsby med alperne i baghaven

Usseaux

Så tæt på grænsen til Frankrig som vi kan komme det, med Alperne i baghaven, og godt halvanden times kørsel vest for Torino, finder du byen med det fransk-klingende navn, Usseaux.

Barolo

Som alle ved, er Piemonte en stor kontrast (dette har du jo læst her på siden), fra de sneklædte Alper i nord, til de grønne og flade enge i regionens sydlige del. Hovedstaden Torino, tiltrækkes af sin skønhed, naturligvis af de fleste turister til regionen, men tag på en en-dags tur til Barolo i Cuneo provinsen, den er kun en times kørsel væk. Kort derfra ligger Alba, der er kendt for sine trøfler.

Barolo i Piemonte

Hygge og rødvin!

Barolo er en lille, hyggelig by, der er mest kendt for sine verdenskendte rødvine, der kommer fra nebbiolo druen. De flotte vinmarker spreder sig udover et gigantisk område, mens byen blot dækker 5 kvadratkilometer.

Byen er så lille, gaderne er smalle, derfor er det at fortrække, at du parkerer din bil (hvis du har den med), udenfor byen, hvor der er fremragende Parkerings muligheder. Det er hyggeligt i byen, at gå op og ned ad de små stræder. Det er dog også en fordel at have en bil med, da du så kan køre rundt i det flotte områder, og se de store vingårde, hvor der produceres vin i massevis.

Vingårde på vingårde, på de flotteste vinmarker på rad og række, skænkes der naturligvis også en god flaske, eller nok nærmere et enkelt glas vin, måske to. De to kendteste vinsmagnings-udbydere, er Cru Cannubi og Marchesi di Barolo. Inde i byen kan du naturligvis få arrangeret en tur i området, for ganske lave priser.

Tag en tur med på vinsmagning i denne video.

Castello Falletti

Barolo er ikke kendt for ret meget andet end vin, men det rækker jo også fint, men kig alligevel på det flotte Castello Falletti, der ligger i den centrale del af byen. Læs mere på byens officielle hjemmeside, hvor du finder flere nyttige informationer og guides.

Du er ikke den eneste turister, der kommer for at smage på vin, dette gør dog ikke stemningen dårligere. Skal undertegnede komme med et godt råd, besøg det i det tidlige forår, eller i det sene efterår, omkring oktober.

God rejse til Barolo, og Piemonte!

Lago Maggiore

Inden du bestiller ferien til Piemonte og i dette tilfælde, Lago Maggiore, er det måske lige en ide at læse om stedet. Det kan du selvfølgelig gøre her på vores side, som du kan gøre ved at trykke på linket herunder.

Piemonte
Sacra di san Michele Piemonte

Sacra di San Michele

Vi er taget på besøg ved den enorme kirke, Sacra di San Michele, der nærmest er et symbol i Piemonte, og er en af de mest fremtrædende, religiøse bygninger i Alpeområdet. San Michele er i romansk arkitektur i gotisk stil.

Læs mere om Sacra di San Michele

UNESCO i Piemonte

Piemonte er en rig region, når vi snakker om skønhed, og denne former sig i arkitektur, vinmarker, de smukkeste bygninger og en storslået historie. Alt dette er da også blevet anerkendt af UNESCO og kommet på deres verdensarvsliste.

Hvis du bliver her på siden lidt endnu, så kan vi sammen finde ud af, hvor du skal køre hen for at se disse fantastiske steder.

Inden vi kommer dertil, så er det værd at bemærke, at skulle du ikke have en bil til rådighed, så har regionen et fantastisk netværk af jernbaner, hvor togene naturligvis går til de større byer, og skal du ud på landet for at se på vinmarker, eller små landsbyer, så er der fremragende busforbindelser til de fleste steder.

Piemonte

Palafitticoli – Forhistoriske pælehuse

De forhistoriske pælehuse i Alperne er en række af 111 arkæologiske steder i Alperne. Disse første bosteder er placeret rundt omkring i Europa, der indbefatter Schweiz, Frankrig, Østrig, Slovenien og Italien.

UNESCO optog det på deres verdensarvsliste i 2011.

Af de 111 bosteder, er der placeret 19 i Italien, hvor de så er placeret i 5 regioner. Her kan vi tælle 10 i Lombardiet, 4 i Veneto, 2 i Trentino-Alto Adige, 1 i Friul Venezia Giulia og så har vi Piemonte, som kan prale af at have 2 steder.

Bostederne findes ved søer eller ved særligt fugtige områder, som også kan kaldes en sø. I Italien, er der især ved Gardasøen og søerne oppe ved Varese, Lago Maggiore og Lago d’Orta.

I Piemonte finder du ved Viverone, som du finder mellem Torino og Biella, og oppe ved Lago Maggiore, helt præcist ved byen Arona, hvor du finder det lidt udenfor byen.

Billedet som du kan se, er taget fra Arona.

Turen til Arona

For det var netop ved Arona, at jeg en dag i slutningen af november, tog op for netop at se disse pælehuse. Men lad mig skrive det med det samme. Det lykkes ikke.

Til gengæld kan jeg fortælle dig, at det ved første øjekast virkede lidt komplekst at finde ud til stedet. Jeg kørte fra Milano af, go det eneste jeg havde gjort, var at sætte min GPS til Arona, og intet andet, for jeg var ret overbevist om, at disse måske lå tæt på centrum, for som du måske ved, så ligger Arona helt ud til Lago Maggiore.

Jeg kunne og burde havde gjort mit forarbejde bedre, og kørt direkte ud til søen, Lago di Mercurago, men i stedte kørte jeg ind til centrum. Først her var jeg så nødsaget til at sætte min GPS til, så jeg kunne finde derud, som jeg så fandt ud, faktisk lå et stykke fra centrum.

Endelig efter jeg havde kørt temmelig meget rundt, i den forholdsvis lille by, kom jeg ud til en parkeringsplads, hvorfra man rent faktisk kunne komme ud til søen. Der er godt nok en vej op til søen, men der stod et skilt, hvorpå ”Kørsel forbudt” var placeret.

Derfor gik jeg turen, som vel tog en 10-15 minutter, kom ud til søen, men det sidste areal, hvor søen er placeret, kunne jeg ikke komme ind til. Derfor må du tage til takke med det billede der er placeret herved.

Ivrea Citta Industriale del XX Secolo

Ivrea har siden 2018 været at finde på verdensarvslisten, for at være industriby for det 20. århundrede.

Dette for at være nyskabende for særpræget industriproduktion i verdensklasse, som er rettet mod lokalsamfundets velfærd.

Industribyen blev bygget mellem 1930 og 1960 af Adriano Olivetti. Her har vi tale om en af de dygtigste arkitekter og byplanlæggere i det 20. århundrede.

Olivetti tog toget fra Arona og fik en pludselig hjerneblødning og døde på tragisk vis, kun 59 år gammel.

Sacri Monti – De hellige bjerge

Sacri Monti gruppen, hvis vi kan kalde dem det, er en række af kapeller og artefakter, som er bygget mellem det 15. og 17, århundrede.

Det er ikke bare bygningerne som er fantastiske, men i lige så høj grad også landskaberne, som de befinder sig i, og tilmed oppe i højderne. Tag nu bare Sacri Monte, der ligger nær Torino, og som virkelig ligger højt på et bjerg.

Så du får altså det hele, når du er ude og se disse helligdomme, som står sammen med de kunstneriske skønheder.

I Piemonte finder du dem ved Varallo, nær Vercelli, Orta som er nær Novara, Crea i Serralunga di Crea, som er ved Alessandria. Oropa ved Biella, Belmonte ved Torino, Ghiffa og Domodossola, der ligger i Verbano-Cusio-Ossola.

Disse arkitektoniske perler kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2003 sammen med de to i Ossucio og Varese i Lombardiet.

Piemonte

Langhe – Vinområdet

Langhe, Roero og Monferrato i den sydlige del af Piemonte, hvor vinmarkerne strøger om sig, smukke og flotte som de er, på mere end 10.000 hektar.

Det er enestående at køre i disse landskaber og du kan godt glæde dig til køreturen, som tager dig op og ned ad de små bjergveje og ud og ind gennem de små og virkelig charmerende landsbyer.

Området er indbydende til mange ting. Det er først fremmest vinen som er i højsædet på disse kanter, og til vin, hører der oftest mad til. Derfor er det også heldigt, at vi er Italien, og derfor kan nyde et italiensk måltid med et lækkert glas vin.

Derudover er der også gode muligheder for at dyrke lidt motion. Det bakkede terræn er oplagt til dig, som gerne vil cykle eller løbe en tur på de små landeveje.

Vinmarkerne kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2014.

Torino Piemonte Piazza castello

Torino – Residenze Reali Sabaude

Piemontes hovedstad er naturligvis også med på verdensarvslisten, og det der bliver skrevet om her, er de første som kom på listen i Piemonte.

Hvis du har læst artiklen om Torino, har du nok også læst om de flotte slotte og herskabsvillaer, der er rundt omkring i Torino, men også i andre dele af regionen.

Disse slotte går under navnet, Residenze Reali Sabaude, og dem finder du som skrevet rundt i regionen.

Er du i Torino, er der flere lige i nærheden, som du uden tvivl ikke må gå glip af på din rejse. Piazza Castello er nok det mest kendte, og nok også mest sete grundet sin placering midt i byen.

Jeg synes helt klart du skal tage på opdagelse i nogle af disse, alt efter meget lyst og tid du har til rådighed, hvor du for alvor kan fordybe dig i hoffets verden.

Slottene og villaerne har været på UNESCOs verdensarvslist siden 1997.

Piemonte Alba

Alba

Byen i Cuno provinsen, er et must see, når du er på ferie i Piemonte og vil fordybe dig i flot arkitektur, med de imponerende vinmarker omkring byen.

Alba er en af de mest kendte byer i Piemonte. Det er den for sine utallige attraktioner og begivenheder, som den hvert år byder velkommen til tusindvis af turister.

Kunst og religion, tidsløse bygninger, krydret med store flotte tårne, der endnu går godt i hanke med gastronomien, er der en pragtfuld ferie i vente i Alba.

Provinserne i Asti og Cuneo, kom i 2014 på UNESCOs verdensarvsliste sammen med Roero og Monferrato. I 2017 kom Alba gastronomi på UNESCO og her er det værd at nævne den hvide trøffel.

Læs mere om Alba

La Morra

Nede i hjertet af Langhe finde vi den lille charmerende by, La Morra, som med sine godt 2.500 indbyggere, snildt kan gå under betegnelsen landsby.

La Morra har en panoramisk udsigt, da den, ligesom mange af nabobyerne, ligger på et højdedrag. Udsigten fra byen og over vinmarker kan virkelig noget, og bliver bestemt ikke mindre overdådig i solskinsvejr.

Læs mere om La Morra

Piemonte La Morra
Piemonte Borghi piu belli d'italia

Borghi piu belli d’Italia

Foreningen ”de smukkeste landsbyer i Italien”, er en forening som har været at finde siden 2001. Dette kom i stand på initiativ af ANCI, der er den nationale sammenslutning af kommuner.

Byerne er nøje udvalgte og certificeret Borghi, som har skønhed som sit karakteristiske træk, og som repræsenterer konceptet ”Made in Italy”.

Se mere på deres hjemmeside.

De smukkeste landsbyer i Piemonte

I skrivende stund pr. december 2021, er er der 15 landsbyer i Piemonte, der er en af de smukkeste i Italien.

Oppe ved søerne i den nordlige del af Piemonte, mellem Lago Maggiore og Lago d’Orta, kan du se Vogogna og lidt længere mod syd, er der mulighed for at se de overdådige Orta San Giulio.

Nede i Langhe og Monforte området, er der virkelig nok at tage sig til, hvis det er disse byer, der er på din liste, og lad mig sige det med det samme, at det burde du.

På disse kanter kan du bl.a. se Neive og Monforte d’Alba, som jeg rent personligt synes jeg er mere fascinerende end Neive. Men det er heldigvis helt op til en selv, og det er da så absolut heller ikke et must, at skulle synes om den ene eller anden.

Rundt i hele regionen

Lidt længere mod nord for disse byer, men i noget mere ujævnt terræn, er der muligheder for at se Cocconato og Cella Monte.

Længere mod vest, nærmere bestemt ovre ved Alperne, er der et par lækre byer som Usseuax, Chianale og Ostana.

Langt, langt ned mod grænsen til Ligurien i den sydligste del af Piemonte finder du Garessio.

Men lad os kigge nærmere på nogle af byerne. Dvs. at vi i denne artikel går igennem nogle af byerne, hvor vi går lidt mere konkret ind i byerne, netop i de byer, hvor jeg har været på besøg.

Piemonte Orta San Giulio Isola Bella

Orta San Giulio

Denne lille hyggelige by, ligger ved Lago d’Orta, Orta søen, i den nordlige del af Piemonte. Herfra er der blot er en times kørsel fra Malpensa lufthavnen ved Milano, og kommer du fra sydvest, nærmere bestemt Torino, er der halvanden times kørsel fra byens lufthavn.

Det er sandsynligvis fortsat de færreste, endnu! som der kører på ferie fra Skandinavien, udelukkende for at komme til Lago d’Orta, men der er faktisk kun 12 timers kørsel.

Billedet til venstre er taget fra Orta San Giulio over mod Isola di San Giulio.

Ferie i Orta San Giulio

Bekendelser er i nogle tilfælde nødvendige her i livet, også for skribenten, som først indenfor de sidste 4-5 år opdagede denne guldperle af en by, hvis beliggenhed er i særklasse, og sammenligningerne med de smukkeste byer langs Lago Maggiore, er ikke skudt helt ved siden af.

Orta San Giulio stikker som en hale ud på Orta søens, østlige side, og har en pragtfuld udsigt over søen, og over på den lille charmerende ø, Isola di San Giulio. Fra byen er der konstant ruter ud til øen. Isola di San Giulio er ikke stor, faktisk meget lille, alligevel rummer den nogle flotte bygninger. Kirken, Basilica di San Giulio, og Abbazia Mater Ecclesiae, øens gamle kloster, kan nydes, plus øens enorme charme.

Seværdigheder i Orta San Giulio

Byen Orta San Giulo, kan naturligvis også være stolte af, at være nævnt på UNESCOs verdensarvsliste. Det er det romersk-katolske kapel, Sacro Monte di Orta, der er én blandt 9 bygninger der er på listen, under navnet Sacro Monte. Her har de været siden 2003.

Du skal naturligvis heller ikke misse det smukke palads, Palazzo Penotti Ubertini, der ligger centralt i byen, og Castello di Buccione. Orta San Giulio byder også på store og prægtige villaer, bl.a. Villa Bonola, Villa Crespi og i særdeleshed, Villa Bossi, er alle uundværlige besøg byen.

Nyd stilheden og den maleriske ro i byen, med et fremragende glas vin fra Ghemme området, syd for søen. Mere behageligt bliver det ikke.

Neive i Piemonte

Neive

Vi bevæger os nu ind i det allerhelligste i Italien, og måske også i Piemonte, nemlig i de overdådige vinmarker i Langhe området.

Læs mere om Neive

Piemonte

Monforte d’Alba

Vi bliver i Langhe området, som med denne perle endnu en gang viser sig fra sin smukkeste side.

Monforte d’Alba og dens gamle bydel ligger i 480 meter højde, og med fare for endnu en gang at gentage sig selv, så er der himmelske udsigter udover vinmarkerne.

Læs mere om Monforte d’Alba

Piemonte Cocconato

Cocconato

Fra de charmerende middelalderbyer i det sydlige Piemonte, er turen gået lidt længere mod nord, nærmere i den østlige del af regionen, tæt på grænsen til Lombardiet.

Hvis du skal køre til Cocconato fra Torino, så tager turen under en time, men vær beredt på de sidste 6-8 kilometer, men vel nærmest tager det have af tiden. Det er overdrevet, men de sidste kilometer tager lang tid, hvor du kører på smalle veje, der bugter sig ind og ud på bakkerne, og hvor man flere gange skal holde stille, for at en modkørende bil kan komme forbi.

Jeg besøgte Cocconato nogle dage efter min tur ned til de Langhe området, hvor det bl.a. blev til besøg i Monforte og La Morra, og som foregik i det smukkeste solskin.

Det kan man ikke sige var tilfældet i Cocconato. Det silede ned hele dagen og gjorde det næsten fra jeg startede bilen i Torino. Derfor blev det også en anderledes oplevelse at gå i byen, og selvom vejret sjældent har den store betydning, og det har det vel ikke, så betyder det alligevel noget, om hvor meget man orker at gå rundt i byen.

Derfor må jeg gå til bekendelse og sige, at det belv faktisk til en kort tur og derfor heller ikke så mange billeder af byen.

Næste gang husker jeg regntøjet.

Piemonte Cocconato

Begivenheder

Der er flere gode grunde til at besøge Cocconato. Dels er det en af de smukkeste landsbyer og dels ligger den i smukke omgivelser, og så har byen altså flere stærke begivenheder, som også er et besøg værd.

Den første weekend i juni byder på Food and wine walk. 7 ruter og 7 vinmarker bliver besøgt på de 15 kilometers vandring i vinmarkerne.

Palio løbet i Cocconato er en anderledes slags, som du måske forbinder med løbene i Siena. Palio degli Asini har løbet af staben siden 1970.

Løbet består af æsler, som har fået læsset tønder med vand på deres ryg. De bliver bakket op af deres førere, og dem er der 8 af fra hver af de små landsbyer omkring Cocconato.

Løbet finder sted den sidste søndag i september.

Piemonte Cella Monte

Cella Monte

Mellem Cocconato og Cella Monte er der godt 40 minutters kørsel i bil, og i det bakkede landskab går det igen lidt op, som det går meget lidt ned, for så at gå meget op igen, før du er fremme ved Cella Monte.

Jeg tog selvfølgelig turen, for det hører med til historien, at min ferie i Piemonte kørte på sidste vers og jeg var på vej til Lombardiet.

Nå, men det er en anden historie, eller, det er det så ikke, men som i Cocconato, hvor vejret var uhyggelig dårligt i det silende regnvejr, var det ikke anderledes i Cella Monte.

Jeg tænker du kan se forskellen på de billeder fra Monforte d’Alba og Neive, at vejret var markant anderledes, hvor jeg kom fra solskinsvejr og lunt vejr til regnvejr og kun lidt varme.

Piemonte Cella Monte

Blomsterfestival

Maj måned er det betydelig chance for bedre vejr, end jeg oplevede i slutningen af november, og i maj, kan du komme til blomsterfestival i Cella Monte.

De mest centrale gader bliver pyntet op med diverse udstillinger af blomster. Festivalen har et nyt tema hvert år, hvor altså temaet indeholder den art der nu en gang er repræsentativ det år.

Festivalen hedder Le Colline sono in fiore.

Langhe, Roero og Monferrato

Disse vinmarker i det sydlige Piemonte er skabt af mennesket og fået sin enorme skønhed ved hjælp af naturen, der står smukt sammen med slotte og de små landsbyer.

Den kolde og klare Asti eller den store mægtige og knaldrøde Barolo behøver ikke nærmere præstation.

Læs mere om Langhe-Roero og Monferrato

Piemonte Langhe, Roero Monferrato
La Superga i Torino

La Superga i Torino

Hvis du kender Torino, så kender du også, eller har hørt om La Superga, for det var her det berømte Torino hold fra 1940’erne styrtede ned og skabte landesorg i Italien.

Læs mere om La Superga

Skiferie i Sestriere

Sestriere er et sandt skiparadis for elsker af vintersport. Her har du mere end 400 kilometer skipister, som er garanti for sjov og god ferie i Alperne.

Læs mere om Sestriere

Hotel i Sestriere i Piemonte
Lago Maggiore - ferie og hoteller

Lago Maggiore

Selvom den yderste nordspids af denne pragtfulde sø ligger i Schweiz, så skal den naturligvis med her på siden, når størstedelen er på italiensk jord. Udover at søen ligger i to lande, er den samtidig også bosiddende i to italienske regioner. Øst siden hører til Lombardiet, mens vest siden hører til Piemonte.

Verbania

Verbania er en skøn og smuk by i den nordlige del af Lago Maggiore i det nordigste af Piemonte.

Byen er den mest befolkede ved den skønne sø og er kendt for sine mange smukke villaer med deres tilhørende haver.

Verbania ved Maggiore søen
lago d'Orta i Piemonte

Lago d’Orta

Lago d’Orta danner rammen om den naturlige skønhed i Piemonte, og den har betragtet som den mest romantiske sø i Italien.

Her kan du finde en betagende fred og ro, som vi nogle gange har brug for fra den hektiske hverdag. Tænk dig, at få fred og så ovenikøbet kan få en malerisk udsigt over denne sø.

Søen er langt fra lige så kendt som Gardasøen, Comosøen og Maggiore søen, men der er alle mulige grunde til at give den et besøg, om det så er på en forlænget weekend eller en længere ferie.

Hemmeligheden bag denne sø, er, at den er sænket ned i jorden. Dette er jo en del af charmen, og når du så ser den farverige ø, San Giulio, med al dens pragt, er du forstående overfor hvilke spektakulære naturscener du står ved.

Gran Paradiso nationalpark

Gran Paradiso nationalparken i den centrale del af Valle d’Aosta regionen byder på flora og fauna i den vilde natur med sneklædte bjergsider.

Parkens flora og fauna er i en verden for sig og uden sidestykke i det italienske landskab, som ellers er så varierende fra nordens Alper til sydens golde landskab, som du f.eks. kan se i Basilicata og Calabrien.

Fauna i Gran Paradiso, er et vidunder af et rigt dyreliv og her er stenbukken den mest udbredte og også parkens symbol.

Gran Paradiso er beliggende i Aostadalen og Piemonte i det nordvestlige hjørne af Italien.

Gran Paradiso nationalpark i Aosta