Skip to main content

Ponza er tæt kontakt med naturen

Ponza kan give dig den bedste ferie, hvor du er helt tæt på naturen og de skønneste strande.

Ponza på 20 sekunder

Du kan nemt komme til Ponza fra menneskestrømmen inde i Rom.

Her kan du for alvor trække vejret, nyde livet og den herlige natur, samt nyde den helt ægte italienske stemning.

Ponza er en vidunderlig ø i det Tyrrhenske hav, midt imellem Rom og Napoli og blot 5 kvarters sejlads fra det italienske fastland.

Ponza ligger i regionen Lazio
Her ligger Lazio
Ferie på Ponza

Sådan kommer du til Ponza

For at komme over til øen, skal du ned til byen, Terracina, hvorfra du kan tage færgen. Billetkontoret ligger nede på Via del Molo, har åbent alle dage og lukker omkring kl. 19 hver aften.

Fra Rom

Fra Rom og til Terracina har du godt halvanden times kørsel, hvor du kører på SS148, tager frakørslen Napoli/Terracina, kører på SS7 og følger vejen de sidste 40 kilometer.

Tager du toget, skal du stå på toget fra Stazione Termini, stå af Priverno/Fossanova og tage bussen til Terracina. Transporttiden er på cirka 1 time og 40 minutter.

Udover Terracina, kan du komme med færge fra Formia, Anzio og fra S. Felice Circeo, som dog kun sejler om sommeren.

Ponza Lazio

Ponzas størrelse

Ponza dækker et område på 722 hektar, er godt 7 kilometer lang og 2 kilometer i bredden, hvor den i nord, strammer sig ind til kun 200 meter. Det er oppe ved Cala d’Inferno og Cala dell’Acqua, at det bliver smallest og hvor du kan se til begge sider af øen.

Isole Ponzione

Ponza er den største ø i øgruppen, Isole Ponzione, hvorfra du også kan tage på dagsrejser til Gavi, Zanonne, Palmarola, Ventotene og Santo Stefano.

Palmarola anses for at være en af de smukkeste øer i hele verden. Dette er naturligvis et stort ord at bruge, men det fortæller blot om dette område, og hvor fantastisk disse øer er, som vi er på besøg på nu.

Køkkenet på Ponza

Det italienske køkken kender vi som noget af det bedste vi kender på kloden, og det er det også her på Ponza, hvor øen er kendt for deres mange retter, der kommer ude fra det åbne hav.

Masser af godt fra havet

Her er det den daglige fangst fra havet, der er det mest anvendte, hvilket naturligvis siger sig selv. Her får du serveret spaghetti med muslinger, tun i olie, marinerede ansjoser, pasta med krabber, hummer, fiskesuppe og den typiske acqua pazza, som engang var fiskerners eneste måltid.

Seværdigheder på Ponza

Her er Grotta di Pilato, som ligger i det sydlige af havnen, en ganske speciel oplevelse. Det er et underjordisk og undervandsarkæologisk kompleks, der er til minde for den gamle legende, Ponzio Pilato.

Er du god og skarp til at dykke? For så anbefaler vi, at du tager en tur ned på havbunden ved Ponza. Dette har formentlig ikke et set noget lignende, som du har her, med sten, engene, skygger på væggene og de røde alger.

Naturen

Med havet på alle sider af øen, de omkringliggende bakker, er det et fascinerende sted at ankomme til og som du vil opdage inden du når frem til havnen på Ponza. Giv dig selv en rundtur på øen, hvor du vil opdage den dejlige natur og uopdagede steder, langt ude på de tyndeste grene af Ponza.

Forkælelse

Det er her du kan isolere dig selv, give dig fred og ro, og være god ved dig selv i en ellers hektisk hverdag. For ro er et nøgleord her, og det er da nok også derfor, at mange italienere kommer hertil i deres ferier. Netop for at forkæle sig selv og nyde roen i denne smukke og fascinerende natur.

Find en af de mange bugter, måske tæt ved Punta della Madonna, hvor stranden indbyder dig til ren afslapning og solbadning under Middelhavets brændende sol.

De hvide strande

Vil du finde den smukkeste strand på Ponza, er det afgang mod Chiaia di Luna, der er domineret af den gul/hvide klippe, der tordner sig 100 meter op i vejret. Hvis du er på opdagelse efter noget smukt, er det her, og de hvide strande med det blå hav, er symbolet på hvor fantastisk Ponza byder sig.

Derfor er dette en anbefaling. Husk svømmetøjet når du skal til Ponza og hop i det azurblå hav og bare nyd livet. Om det så er for en enkelt dag, du er på besøg her, eller om du tager 14 dages solferie ved en af de dejlige strande.