Skip to main content
Trasimeno søen ligger i et fortryllende landskab med bakker, sletter og kystlinje, der ser ud til at forandre sig hver gang du kigger på den.
Trasimenosøen på 20 sekunder

Trasimenosøen ligger i et smukt område i Umbrien, på grænsen til Toscana.

Tag et kig på de mange små landsbyer ved søen, eller hop på en færge og tag ud og se en af de mange øer i søen. Her er Polvese, Maggiore og Minore fremragende mål for hyggelige en-dags ture.

Trasimenosøen ligger i regionen Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie ved Trasimenosøen

Trasimenosøen – Den 4. største i Italien

Trasimeno-søen i Umbrien ligger i Perugia provinsen, og ligger blot blot 20 kilometer fra Perugia i den nordlige ende af Umbrien, tæt på grænsen til Toscana.

Det er den 4. største sø i Italien efter Garda, Maggiore og Como søerne. Det er et sandt naturparadis for flere dyrearter og de blide bakker i baggrunden, er dannet af vinmarker, solsikkemarker, kornmarker og olivenlunde. Landbruget ved søen benyttes fortsat ved gamle traditionelle teknikker.

Søen er langt fra så overrendt af turister som de nævnte søer fra Norditalien, men det gør de jo ikke dårligere. Juli og august måned, er der naturligvis flest turister ved søen, men kom allerede fra april eller maj måned, hvor temperaturen allerede er til en dukkert.

Trasimenosøen i Umbrien
Grand Hotel Di Lecce

Hotel ved Trasimenosøen

Hold din ferie i Umbrien og mærk den italienske  gæstfrihed. Her kan du booke din overnatning hos Booking.com, og så får vi en lille kommission når du gør det.

På forhånd tak.

Byerne ved Trasimenosøen

Du finder flere charmerende små landsbyer ved søen, der alle indrammes i det der kendetegner flere umbriske landsbyer, nemlig Middelalderen.

Castiglione del Lago

Er placeret på en kalksten ovenpå ruinerne af flere etruskiske ruiner. I byen kan du bl.a. se Palazzo Ducale, som siges at være det eneste lille ”palads” i Umbrien, og Rocca del Leone, der er karakteriseret for det trekantede tårn. Byen er en del af de smukkeste landsbyer i Italien, der på italienske hedder ”I Borghi piu belli d’Italia”.

Trasimenosøen i Umbrien

Citta della Pieve

Her finder du den smalleste gyde i Italien. Byen er en fredelig og karakteristisk middelalderby og beboet af etruskerne og romerne. Det var her kunstneren Pietro Vannucci blev født, og her finder du flere af hans værker. I Oratorio di Santa Maria dei Bianchi finder du hans imponerende værk ”Kongens tilbedelse”.

Panicale

I byens to kirker finder du to af af Vannuccis værker, som begge findes i San Sebastiano kirken. Panicale ligger i kort afstand fra Citta della Pieve.

Fra Castiglione del Lago og Passignano sul Trasimeno sejler der både ud til Isola Maggiore.

Spello

Mad og vin ved søen

Skal du ikke snyde dig selv for. Oliveolierne, Pieve del Vescovo og Colli del Trasimeno, er alle produkter fra den øverste klasse.

Grechetto vinen, Vin Santo vinen, som er en dessertvin, får ikke ligeså meget opmærksomhed som deres ”søskende” ikke langt derfra i Toscana, men skal absolut nydes på en tur dertil. Det lokale honning og ost kan også anbefales herfra.