Skip to main content
Vipiteno ligger lige for foden af Brennerpasset, når du er kommet ind i Italien.
Vipiteno på 20 sekunder

Vipiteno er en af de smukkeste landsbyer i Italien og den ligger i smukke omgivelser i det nordlige Italien.

Gå en hyggelig tur i centrum og se byens vartegn, Torre delle dodici.

Vipiteno ligger i regionen Trentino-Alto Aldige
Her ligger Trentino-Alto Adige
Ferie i Vipiteno

Sådan kommer du til Vipiteno

Når du sidder i bilen og på vej til Italien på din kør-selv-ferie, rammer du Vipiteno på din venstre side, når du selvfølgelig er på vej til Italien. Du har næsten lige passeret Brenner-passet, og har blot kørt 12-15 kilometer på motorvejen, før skiltet til Vipiteno kommer.

Det er den ene mulighed, at du kommer nord fra, men det kan jo også være du er på ferie ved Gardasøen, og så ønsker at tage en dagstur til Vipiteno. Der er naturligvis stor forskel på afstandene fra Gardasøen, alt efter hvor du er henne, men påregn minimum 2-3 timers kørsel til byen.

En anden mulighed vil også være at besøge byen på vej hjem fra ferien. Vipiteno har den fordel, at den ligger meget tæt på motorvejen, og derfor ikke skal bruge voldsom mange timer på at køre frem og tilbage mellem by og motorvej.

Bil ferie i Italien

Hotel i Vipiteno

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Canazei. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

  • Prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel
  • 24/7 dansk kundeservice
  • Ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Vipiteno

Indbyggerne i Vipiteno

Vipiteno er italiensk, byen er en af de smukkeste landsbyer i Italien, alligevel hører du flere tyske gloser i byen end italiensk. Der er intet som helst ved det, at der bliver talt mere tysk, men det er lidt specielt, når du ved du er i støvlelandet.

Men hvor er det nogle søde og rare mennesker du møder. Om det så er damen på den lokale kaffebar, den unge dame som er ved at åbne hendes tekstilbutik, eller sågar skraldemanden, der er ved at tømme dagens affald fra en restaurant, så får du en hilsen og et hej.

Det er da fantastisk, og så får du lige den med, at det både er på tysk og italiensk, du får disse hej og goddag, det er kun med til at gøre oplevelsen større.

Vipiteno
Vipiteno

Smukkeste landsby

Der er ingen tvivl om at byens vartegn, er Torre del Dodici, som du ikke kommer udenom når du er i byen. Tårnet har stået her siden 1469 og sluttede i 1473 med tårnets solur og ur. Dengang var tårnet ved byporten, hvor dette var bymuren. Tårnet ser ud som i dag efter den store brand i 1868.

Charmen finder du alle steder i byen, der bedst kommer til udtryk ved de forskellige former på denne alpine by, som kommer stærkt fra de smukke omgivelser.

Byen er klar til at invitere dig indenfor til en slentretur på de brostensbelagte gader, der er omringet af de forskelligfarvede butikker, som går i fint spænd med de mange caféer og restauranter.

For kulturelskeren rammer du også de smukke gotiske kirker og middelalderlige borge, og kommer du ikke forbi Vipiteno uden at se den imponerende Castel Tasso.

Min tur til Vipiteno

På en sommerferie til Riva del Garda, havde jeg samlet familien i bilen og kørt i de små 14 timer, som det tager fra DK og ned til Norditalien. Vi havde taget turen direkte, uden nogen stop, og skulle tjekke ind på vores hotel i Riva omkring kl. 14, så vi trængte rent faktisk til disse afslappende timer i Vipiteno.

Silende regn i Østrig

Da vi ramte det sydlige Tyskland, begyndte det at regne meget, og det stoppede ikke, da vi kørte ind i Østrig og turen gennem det lille alpeland, tager en god times tid, men foregik i silende regnvejr.

Fortsat silende regn i Italien

Regnen var bestemt ikke holdt inde, da vi kom til Vipiteno, men allerførst skulle vi en god morgenmad, så vi forventede at regnen ville holde inde snart.

Kl. var omkring 7 og inde på caféen stod der lige fra murere og tømrer, til mænd og kvinder i deres fineste puds, bestående af fine kjoler og jakkesæt.

Endelig italiensk kaffe

Vi kunne endelig kom til at bestille, og den bestod af rigtig mange croissanter og masser af kaffe til de voksne. Efter en lang køretur var dette tiltrængt.

Gåtur i byen i silende regn

Efter morgenmaden var regnen fortsat i fuld gang, men vi skulle ind i centrum og vi (jeg) ville ind og se Torre del Dodici, for det var ligesom hele meningen med dette besøg, som faktisk blev kortere end forventet.

Men regnen blev kun til enkelte dryp og vi fik sat bilen på en tilfældig sidegade, tæt på centrum. Byen var stadig ikke vågnet, men der var da liv rundt omkring, hvor de første mennesker vi så enten sad på en bænk, snakkede eller arbejdede.

For selvom de sorte skyer fortsat hang over byen og måske ikke lige havde fornemmelse af at forsvinde, skulle det ikke ødelægge starten på en ny dag, hverken for de søde indbyggere, eller for os, der netop havde startet en ny ferie i Italien.

De store kontraster

Italien har enorme kontraster på by og land. Dette mærker du over det hele og det er ingen undtagelse, når du er på besøg i de smukkeste landsbyer i Italien. For forskellen er markant, om du er i en landsby i Basilicata eller tæt ved den østrigske grænse, men hver især kan de virkelig noget.