Skip to main content

Skiferie på Sicilien

Hvem tænker på skiferie på Sicilien? Den største i Middelhavet, bringer oftest tanker frem mod sommer, smukke, charmerende og varme byer, mens solen bager ned på vores ansigter. Men mens dine tanker er på kaotiske Palermo, eller de brandvarme og tørre enge ved Templernes dal i Agrigento, har du altså også mulighed for skiferie på øen.

Sicilien er givetvis ikke de rutinerede skifolks foretrukne “ski-paradis”, og når talen falder på, at det er på den meget aktive vulkan, Etna, løber de fleste da også skrigende bort. Men Etnas skråninger er perfekte til skiløb, og her ligger to, af Siciliens tre skisportssteder.

Etna Nord – Linguaglossa

Højder fra 1800 – 2400 meter. 4 røde pister, 2 blå pister. Prisen på 1-dags kort er 20 euro.

Etna Sud – Nicolosi

Højder fra 1900 – 2600 meter. 4 røde og 1 blå pist. Prisen på 1-dags kort er 28 euro.

Piano Battaglia

Ligger ganske tæt på Palermo, og ikke langt fra Cefalú. Højden er på cirka 1600 meter, og her finder I 3 pister.

De ovenstående priser tager vi ikke ansvar for, da de kan ændre sig sæson for sæson.

Kort skisæson

Da vi som bekendt er midt i Middelhavet, er skisæsonen ikke særlig lang hernede. Er vejret med dig, kan du faktisk gå på stranden og tage sol, allerede fra slutningen af februar måned, endda tidligere.

Tjek derfor vejret inden du tager afsted. Den bedste tid, eller i hvert fald den mest sandsynlige tid, hvor du vil kunne finde sne, er omkring jul og nytår.

Skal du stå på ski ved Etna, skal du også være opmærksomme på, om pisterne overhovedet er åbne, hvilket også er nyttig at undersøge, inden turen skal påbegyndes.

Etna er som skrevet, en temmelig aktiv vulkan, og derfor kan der altså blive lukket for offentligheden, hvis hun er mere på dupperne end hun plejer at være.

Hermed blot en lille information om Sicilien, der overraskende nok, har diverse vinteraktiviteter at byde på. I vil dog nok få svært ved at finde skisportsskoler, der var vist mangel på elever.

Hoteller ved Etna

Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Dolomitterne. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

Hotel

Tag toget på Sicilien

Hos Rejser til Italien er vi glade for vores samarbejde med Trenitalia. Derfor kan du let og enkelt købe din togbillet online, stå på toget og vise din billet med tilhørende QR-kode til konduktøren i toget.