Skip to main content

Ferie i Parma – med velstand og god mad

Parmesanosten eller og parmaskinken, er vidunderlige bekendtskaber, når du køber det hos de lokale forhandlere, du finder overalt i skønne Parma.
Parma på 20 sekunder

Parma rummer en række flotte bygninger fra middelalderen, et af de bedste opera huse i Italien, og har et væld af flotte og elegante butikker. Piazza Duomo, med den lombardisk-romanske duomo, der er en af de største i norditalien, er et fortræffeligt og betagende sted, med Campanilen og dåbskapellet, som noget af det mest seværdige i byen.

Udover det kan du nyde mad fra det fremragende køkken i Parma, der er masser af smukke seværdigheder og kulturelle aktiviteter omkring byen. I hele oktober måned er der Verdi festival, eller oplev ture ud i landskabet, og smag på maden, lige der hvor det bliver skabt.

Pescara ligger i regionen Emilia-Romagna
Her ligger Emilia Romagna
Ferie i Parma

Sådan kommer du til Parma

Skinkebyen Parma, ligger i den nordvestlige del af Emilia-Romagna, hvorfra der er godt en times kørsel til regionens hovedstad Bologna.

Parma ligger to timers kørsel fra Milano lufthavnen, Linate, og 170 kilometer syd for Orio Al Serio lufthavnen i Bergamo. Motorvej A15 ligger ved byen, som fører dig ned til pragtfulde naturscener i Cinque Terre ved La Spezia og Massa Carrara i det nordlige Toscana.

Banegården i Parma ligger i centrum, hvorfra du formentlig ikke har speciel langt til dit hotel, når du ankommer til byen.

Byen ligger i forbindelse med togstrækningen mellem Milano og Bologna, og derfor er der flere togforbindelser, både den ene og den anden vej, minimum et par gange i timen i dagstimerne, hvilket også inkluderer i weekenderne.

Seværdigheder i Parma

Gastronomi og Giuseppe Verdi

Sørg nu for at nyde Parmas skinke, oste og gode vine på din ferie! Udover at spise fra byens fantastiske køkken, er det også muligt at komme ud og besøge stederne, hvor de fantastiske produkter stammer fra. Dette takket være organisationen, Parma nel cuore del gusto.

Fra god mad til kunst, kultur og ikke mindst musik og til byens ubetinget største kunstner, Giuseppe Verdi. For Verdi bliver hvert år i oktober hyldet på byens storslåede teatre og i Busseto, og det er som skrevet, i hele oktober. Forskellige arrangementer i festlige afskygninger finder sted, nogle af dem er gratis.

Slottene omkring Parma

Inden vi for alvor går i gang med at kigge nærmere på seværdighederne i Parma, er det oplagt at fortælle dig, at området omkring byen byder på flere smukke og fascinerende slotte.

Slottene er et vidnesbyrd om den tid, hvor Parma var hovedstad i hertugdømmet i Parma og Piacenza. Et af dem er Reggia di Colorna, som du finder 15 kilometer fra Parmas centrum. Længere nede på denne side, kan du læse mere om slottet i Torrechiara, hvis by samtidig er en af de smukkeste landsbyer i Italien.

Der er godt 20 kilometer dertil fra Parma, og det samme er dertil Rocca Sanvitale nær Fontanellato, som vist nok er en afstand på lige under 20 kilometer.

Bestil flybilletter og overnatning i Parma

Hoteller i Parma

Starhotels Du Parc ligger midt i hjertet af Parma med kort afstand til banegården. I centrum finder du ligeledes Savoy Hotel, der er tæt på domkirken og Regio-Tetret, og Hotel Torino, som ligger i byens historiske centrum.

Starhotels Du Parc

Starhotels du Parc i Parma

Starhotels Du Parc via Booking.com

Se hotellet her

Hotel Torino

Suite Hotel Santa Chiara

Hotel Torino via Booking.com

Se hotellet her

Savoy Hotel

Hotel Savoy i Parma

Savoy Hotel via Booking.com

Se hotellet her

Bestil flybilletter til Parma

Parma ligger to timers kørsel fra Milano lufthavnen, Linate, og 170 kilometer syd for Orio Al Serio lufthavnen i Bergamo.

Lidt om Momondo

Momondo sammenligner priser på flyrejser til hele verden. De er smarte at bruge, fordi priserne på billetterne er konstante, og fordi de ikke tilføjer gebyrer eller ekstraudgifter ved bestilling.

Find billige flybilletter til Parma

Billige flybilletter

Seværdigheder i Parma

Nu ved jeg ikke hvor meget du kender til byen, men Parma vil formentlig overraske dig, for den gemmer på alskens smukke bygninger og flotte pladser.

Vi kommer ikke udenom om ordet, elegant, når vi skal sætte ord på Parma og dennes monumenter, kirker, pladser, museer, men heller ikke når talen kommer ind på befolkningen.

For det er således i Italien, at her går folk i pænt tøj, nærmest majestætisk og virkelig med stor stil, og det er i særdeleshed i denne del af Italien, hvor de gør det.

Parma er en velhavende by og dette ser du over alt i byen, og det, som skrevet, både på bygningerne og befolkningen. Det er svært ikke at elske dette.

Piazza Duomo i Parma

Piazza Duomo

Den mest kendte plads i byen, som du med garanti har set og læst om tidligere. Det er her du finder Cattedrale di Santa Maria og Battistero di San Giovanni Battista.

Pladsen er hjertet i byen. Det er her du ser byens store symboler og det er her du får den cappuccino, som du så inderligt har fortjent.

Har du interesse i historie, så kan du få byens historie serveret på museet, Museo Diocesano ”Benedetto Antelami”.

Museet fortæller dig i kronologisk rækkefølge, tiden fra kristendommen udbredelse i byen, som starter i romertiden og fortsætter op mod den tidlige middelalder.

Palazzo Vescovile

De første spæde stik begyndte i 1045 og godt 10 år senere i 1055 stod dette palads færdig.

Initiativet kom fra biskop Cadalo og blev færdiggjort i sin nuværende form af biskop Bernardo II, og stod færdig i slutningen af det 12. århundrede. Paladsets nuværende facade blev bygget mellem 1232 og 1234 og blev taget initiativ ved biskop Grazia.

Det er væsentlig information, at få, at du ikke kan komme indenfor og se paladset. Derved har du altså kun mulighed for at beundre det udefra.

Cattedrale di Santa Maria

Katedralen i Parma har været hjemsted for kunst og historie i mere end 900 år. Her finder du relieffer af Benedetto Antelami, der er et vidnesbyrd om romansk kunst og fresker af Antonio Allegri. Stedet gemmer på en af byens dyrebareste skatte.

Kirken blev bygget i år 1074 af biskoppen Guibodo. Dette skete efter branden på den tidligere palæokristne basilika.

Siden har kirken været et symbol på de levende religiøse traditioner, men samtidig også et monumentalt vidnesbyrd om kunst, som gennem flere århundreder er blevet beriget med værdifulde skatte.

Se det imponerende freskomaleri af Lattanzio Gambara. Det viser historien om de Kristi liv, som er en fortælling fra det gamle testamente.

Indgangsportalen med de to løver. Ved indgangen til katedralen finder du to store marmorløver, der er lavet af Giambono da Bissone, som er et symbol på byens Duomo.

Battistero di San Giovanni Battista

Sammen med katedralen, er dette symbolet, som med kraftig streg under, er det største i Parma.

Designet af Bendetto Antelami og bygget mellem 1196 og 1216. Dåbskappelet er et af de vigtigste monumenter, hvor vi ser overgangen fra romansk til tidlig gotisk stil.

En smuk bygning i ottekantet form i pink Verona-marmor.

Baptisteriets kuppel af fresker fra det 3. årti i 13. århundrede. Udført af arbejdere fra Po-dalen, påvirket af byzantinske modeller.

Piazza del Duomo i Parma

Billedgalleri fra Piazza Duomo

Øverst til venstre: Cattedrale di Santa Maria

Nederst til venstre: De to løver ved indgangspartiet til Cattedrale

Nederst til høje: Palazzo Vescovile

Piazza del Duomo i Parma
Piazza del Duomo i Parma

Palazzo del Governatore

Dette storslåede palads finder du på Piazza Garibaldis nordlige side.  Guvernørens palads er bygget i barok og neoklassisk stil og facaden blev bygget mellem 1283 og 1285.

Da jeg ankom til Parma, var det her på Piazza Garibaldi, jeg kom forbi, da jeg gik fra togstationen og over mit hotel, som hedder Hotel Torino.

Det var en sidebemærkning, og det er det også, når jeg fortæller, at jeg satte mig foran caféen, som du ser lige foran det store klokketårn med det store solur. Det er egentlig ikke for at fortælle dig, at jeg har været i Parma, for det vidste du sikkert godt, men mere for at fortælle dig, at caféerne på denne plads ikke er blandt byens billigste.

På tårnet, som er bygget i barok, skal du selvfølgelig kigge nærmere på de to solure, som har været prydet på tårnet siden 1829.

Palazzo del Governatore i Parma (2)
Madlavningskursus i Parma Emilia-Romagna

Billedet herover er af Stefania Bertanicci

Begge billeder herunder er fra hendes landsted udenfor Parma.

Tag på Madlavningskursus i Parma

Hos Rejser til Italien er vi stolte over, at vi kan præsentere et samarbejde med Stefania’s Cooking classes & Tours.

Stefania Bertaccini er lærer, tour guide, specialist i mad og vinture, og så er hun ikke mindst ekspert i et køkken.

Læs mere om madlavningskuset i Parma

Agriturismo ved Parma

Hos Rocca Castrignano bor du i den smukkeste og roligste natur du kan forestille dig, med blot en lille halv times kørsel fra Parma.

Stedet er moderniseret, men naturligvis efter brug af lokale produkter og originaliteten af stedet er bevaret.

Læs mere om Agriturismo ved Parma

Agriturismo i Parma Emilia-Romagna
labirinto della masone
Verdens største labyrint

Labirinto della Masone

Labirinto della Masone er en labyrint, i en park, der ligger i byen, Fontanellanto, der ligger 25 kilometer fra Parma, og vi er i samme provins. Fra Parmas centrum skal du mod øst, hvor du hopper på SS9, og følger den hele vejen til Fontanellato.

Labirinto della Masone er den største labyrint i verden. Skabt af Franco Maria Ricci sammen med arkitekt, Pier Carlo Bontempi. Den komplekse labyrint afsluttes med flotte bygninger, bygget i håndlavede mursten, og i typisk materiale fra Emilia-Romagna, her ved Po-floden.

Disse bygninger huser kulturelle værelser fra Franco Maria Riccis kunstsamling, og et kæmpe bibliotek med de mest berømte eksempler på grafisk design og typografi.

Åbnet for offentligheden i 2015

Inde i centrum af labyrinten finder du en stor gård med et flot indgangsparti, og store, rummelige værelser. Her er stedet vært for forskellige arrangementer som koncerter, festivaler og andre kulturelle arrangementer.

Franco Mario Ricci fik idéen til labyrinten i 2005, og i 2015 blev den åbnet for offentligheden.

Hvis du bevæger dig ind i Fontanellato, hvilket vi anbefaler, er en aftentur ikke at undervurdere. Se for din egen skyld, Santuario della Beate Vergine del Santo Rosario, hvor kirken virkelig ser ekstra godt ud om aftenen, når mørket har sænket sig, og lyset derfra er en nydelse.

Verdi festivalen

Giuseppe Verdi bliver hvert år i oktober fejret i Parma og omegn, der, hvor den kendte komponist blev født. Det omfangsrige program til Verdi Festival er forlængst blevet færdiglavet, og mesteren bliver æret på alle mulige punkter i Teatro Regio i Parma, Teatro Giuseppe Verdi i Bussete, samt i år, og de næste 3 år i Teatro Farnese.

Under navnet “Verdi Off”, er der rundt i Parma 50 andre events, og mere end 100 arrangementer af forskellige arter, der tæller opera, teater, musik, film, kunst og gastronomi, hvor hyldesten af Verdi tager os op et højere niveau. Næsten alle disse arrangementer, er der fri entré.

Smag hjertet af Parma

Organisationen, “Parma nel cuore del gusto”, er dedikeret til mad og vin, og at promovere deres produkter samt Parma provinsen.

Parma nel cuore del gusto = Smag hjertet af Parma.

Gastronomi og mad i Parma

Tiltrækning af turister

Formålet med Parma nel cuore del gusto er at øge konkurrenceevnen og tiltrække turister indenfor den gastronomiske verden. Økonomien skal styrke og udvikle områder i Parma og omegn.

Firmaerne der er medlemmer af Parma nel cuore del gusto, skal hermed opbygge et netværk, der gør deres produkter konkurrencedygtige, og skabe endnu større profit på deres guddommelige mad i den store verden.

Tag på tur

Parma nel cuore del gusto arrangerer halv- eller dagsture rundt i provinsen, til Modena og i regionen, Emilia-Romagna. Turen er en uovertruffen dag i de mest berømte vine og fødevarer i omegnen. Parmigiano, parmaskinke, balsamico! Rundvisning og smagsprøver på de autentiske gårde, frokost i en lille middelalderby, som fuldender en dag i det fantastiske køkken.

Castello di Torrechiara
Smuk, velbevaret arkitektonisk slot

Castello di Torrechiara

Castello di Torrechiara ligger på bakkerne ved landsbyen, Langhirano, 18 kilometer syd for Parma. Der er ikke nogen motorvej i nærheden, så inde fra Parmas centrum, bevæger du dig ud mod motortrafikvejen, SP665, der fører dig direkte ud til slottet.

Torrechiara anses for at være et af de mest velbevarede arkitektoniske slotte i Italien, fordi den kombinerer middelalderen med den italienske renæssance.

Firkantede tårne

Torrechiara er meget karakteristisk med de firkantede tårne, der har været med til at give beskyttelse, når der i tidernes morgen har været hårde kampe.

Historien fortæller, at når fuldmånen falder, og slottet indhylles i tåge, vises spøgelses af en smuk hertuginde. Dette kan dog ikke bekræftes herfra, derfor er du selv nød til at se det, før det kan blive bekræftet.

Kulturuge og musikfestival

Slottet er vært for mange forskellige slags events i løbet af året. I april er slottet vært for en kulturuge, og i juli og august, er der hvert år en stor musikfestival.

Torrechiara har åbent hele året, undtagen på mandage. Billetprisen ligger på cirke 3 euro, men det er også muligt at købe guidede ture på stedet.