Skip to main content
Scanno i Abruzzo er ægte middelalder i den lille bjergrige region. Byen er klemt smukt inde mellem de majestætiske Appeninner.
Scanno på 20 sekunder

Scanno er en ren lækkerbisken i Abruzzos bjergrige egne, hvor de store og imponerende Appenniner, kredser omkring byen.

En by, der er et vidunder fra middelalderen, og den tid, er stadig godt bevaret i Scanno.

Derfor er byen med stor sandsynlighed også en af de største attraktioner i regionen

Scanno ligger i Abruzzo
Abruzzo - region kort
Ferie i Scanno
Bil ferie i Italien

Sådan kommer du til Scanno

Vi befinder os i den sydlige del af Abruzzo, i skyggen af Appeninerne, der netop når sine højeste punkter her i regionen. Scanno ligger små to timers kørsel fra Roms centrum, hvorfra du følger motorvej E80, og videre ned til byen via SS479. Samme rute følger du ovre fra den side af kysten ved Pescara, hvorfra der blot er en kende mere end en times kørsel.

Der er daglige busforbindelser inde fra Termini stationen i Rom, som kører til Fiuggi i løbet af et par timer.

Seværdigheder i Abruzzo

I Scanno er der små gyder, små, store og smalle trapper. En Piazza i ny og næ, hvor der naturligvis lige er bygget en stor prægtig kirke, som der på millimeter af plads, lige nøjagtig kunne være der, lige der, hvor den på den mest naturlige facon, hørte mest hjemme.

Scanno i Abruzzo

Ægte italiensk

Der er flotte palæer, hvor kvinderne sidder og broderer, og laver et stykke arbejde, som vi ellers kun ser fabrikslavet i dag. Det er Scanno, det er her, hvor der fortsat bliver benyttet folkedragter, der er det ægte Abruzzo. På alle hverdage er der om morgenen, et livligt marked på Piazza del Duomo, hvor der sælges mange forskellige slags lokale produkter.

Byens rolige tempo

Scanno byder desuden på et væld af kirker, der alle har deres egen væsen og udseende, der er museer i verdensklasse, fontæner med det reneste vand fra Abruzzos undergrund, og paladser. Der er det hele, og det hele foregår i et tempo, som vi i Skandinavien kun kan misunde, blandt de rolige og venlige indbyggere.

Hotel i Italien

Hotel i Scanno

Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.

Parco Nazionale d’Abruzzo

Scanno er faktisk få kilometer fra den før omtalte nationalpark, Parco Nazionale d’Abruzzo. I denne enorme park, der snart er 100 år gammel, vil du opleve høje bjerge, floder og søer, og der er et omfattende stisystem, så du aldrig farer vild i skoven, eller hvor du nu er nået hen til.

Der er muligheder for at ride, naturligvis for at vandre, men også at forsøge sig som bjergbestiger.

Ferie i Parco Nazionale Majella
Scanno i Abruzzo

Abruzzo

Der kan umiddelbart virke langt fra de bjergrige egne ved Scanno og til de lange strande, som du finder ved Pescara.

Abruzzo er en kontrastafyldt region, hvor du finder så meget ægte italiensk kærlighed som i håndværket og madlavningen.

Det er det ægte Italien.