Skip to main content

Campania

Napoli, Pompeji og fantastiske øer

Ferie i Campania

Campania har så ufattelig meget at byde på, så du er nød til at have god tid. Enten det, eller du må planlægge flere rejser derned!
Campania på 20 sekunder

Uanset hvad du er til og hvorfor, har Campania alt det som du forventer af Italien.

Ræk hånden ud og mærk følelsen af Italien! Se og hør en passioneret befolkning, som simpelthen elsker deres region, deres Napoli, og mærk deres stolthed. Det er langs den smukke Middelhavskyst, bugten ved gigantiske Napoli og sidst, men aldrig nogensinde sidst, den fantastiske Amalfikyst, der tiltrækker millioner af mennesker til Campania hvert år. Og det forstår man!

Her ligger Campania
Her ligger Campania
Ferie i Campania

Et højt niveau

Lidt om Campania

I den gudesmukke Napoli-bugt, Amalfi-kysten, der holder sig evig smukt, uanset vejr og vind, om du så kommer i brandvarme august, eller du foretrækker en tur i det tidlige forår.

Napoli er indbegrebet af kaos, men på en fed måde. Byen masser sig med sin kosmopolistiske kraft, ud i den billedsmukke Napoli-bugt, men med en nabo, der er større end de fleste, vulkanen Vesuv!

Vesuv ligger ved Pompeii – byen der blev begravet af den mastondontiske vulkan, som overvåger det overbefolkede område i og omkring Napoli-bugten døgnet rundt.

Direkte fly fra Danmark til Napoli

Husk at drage fordel af, at du i 2022 kan komme direkte med fly til Napoli fra både Købehavn og Aalborg.

Ravello på Amalfikysten i Campania

Fantastiske øer

Campania er beriget med nogle fantastiske øer. De mest kendte, Ischia, Procida og Capri, befinder sig med kort tids sejlads fra Napoli.

Procida er i 2022 italiensk kulturhovedstad.

“Baglandet” af Campania, har ikke den tiltrækningskræft, som kysten byder turisterne.

Avellino og Benevento provinserne er også i regionen, hvor specielt, Avellino, har masser af høje bjerge, der er perfekte hele året rundt til vandreture.

Reggia di Caserta

Umiddelbart nord for Napoli finder du den flotte, meget smukke, og store, kongelige have, Reggia di Caserta.

Målt i størrelse, er haven den største kongelige af sin slags, med over 2 millioner m³. Haven besøges hvert år af cirka en halv million gæster og er naturligvis at finde på UNESCOs verdensarvliste.

Strandhotel
Agruturismo
Luksushotel

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse og meget mere i Campania. 

Her skal du overnatte i Campania

Hoteller i Campania

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

  • Prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel
  • 24/7 dansk kundeservice
  • Ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Campania her

Tag toget i Campania

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

Tag tilbage i tiden

Pompeji- begravet af Vesuvio

En af de mest besøgte seværdigheder i Italien, skal du naturligvis også ind og se, når du besøger Campania.

Pompeji er verdenskendt, da den antikke by blev begravet i asken fra Vesuv i år 79.f.kr.

Pompei i Campania Top-10 rejsemål i Italien
Napoli

Napoli – Campaniens anarkistiske metropolis

En af Italiens smukkeste byer

Napoli

Napoli har i århundreder domineret det sydlige Italien – Mezzogiorno, middagssolens land. Problemerne med fattigdom, kriminalitet og arbejdsløshed, er måske større her, men der er absolut ingen grund til at være mistroisk.

Napoli har meget at byde på, ikke mindst grundet en fantastisk beliggenhed midt i Napoli-bugten, og naturligvis det napolitanske folk.

Campaniens anarkistiske metropolis Napoli, er med flotte og store bygninger, flotte museer, kosmopolitisk kraft og en beliggenhed i høj klasse. Napoli er ubetinget, trods rygtet, en af de smukkeste byer i Italien..

Statue i Benevento
Ruiner i Benevento
Turistattraktion i Benevento

I Campanias appenniner

Benevento

Dybt inde i Campanias “hemmelige” bagland finder vi Benevento. Inde fra regionens mastodontiske hovedstad, Napoli, har du lidt over 1 times kørsel til byen.

Strada statale 87, kører forbi Benevento, og videre nordpå mod Campobasso og Termoli ved Adriaterhavet.

Motorvej E842, forbinder byen over mod Puglia, hvor den rammer motorvej A14, der kører mod Foggia i nord og mod Bari i syd.

Storslået udsigt

Benevento ligger smukt i de Campanias Appenniner, og har i sin beliggenhed, 135 meter over havet, en storslået udsigt over landskabet.

Byen skæres igennem af to floder, Calore og Sabato, hvor sidstnævnte rinder stille og roligt forbi langs byens vestlige centrum.

Byens mest kendte varetegn er Trajans Bue, den romerske triumfbue, som du finder midt på Via Appia, der løber fra Rom og helt ned til Brindisi.

Buen er 15 meter høj, bygget i marmor og er smukt dekoreret på begge sider om Trajans liv, og buen er i særdeles velholdt stand.

Romersk teater

Nu vi er ved romertiden, er det romerske teater på Piazza Gaio Ponzio Telesino et besøg værd. Bemærk hvis du er en stor gruppe rejsende afsted, bør du nok reservere tid i forvejen.

Tag et besøg på Museo del Sannio, som du finder på Piazza Santa Sofia. Her finder du alt om byens spændende historie fra romertiden og til i dag.

Kirken med samme navn, Chiesa di Santa Sofia, finder du på Piazza Matteotti. I 2011 kom kirken på UNESCOs verdensarvsliste, hvor kirken er placeret i Longobardi in Italia: I loughi del potere, der tæller 7 unikke steder i det fantastiske Italien.

Capri og Grotta Azzurra

Tag en færge fra Napoli eller Sorrento og tag en tur over til Capri og oplev den mest romantiske ø i Middelhavet.

Oplev den fascinerende Blå Grotte og de fantastiske udsigter, som du kan få fra mange forskellige vinkler og punkter på øen.

Læs mere om Capri

Den Blå Grotte på Capri
Amalfi kysten

Amalfi kysten ligger på Sorrentohalvøens sydlige kyststrækning

Et paradis syd for Napoli

Amalfikysten

Fantastisk, Betagende, mageløs, vidunderligt, smukt, alle ord der kan risikere at blive nævnt her på siden. Igen og igen! Det er dog svært at undgå, når landet vi skriver om, hedder Italien, men i denne artikel, rammer vi altså noget af det ypperste, Gud har skabt på denne jord.

Den holdning er naturligvis subjektiv.

Fra Napolis lufthavn, har du 45 minutters kørsel til Vietri Sul Mare, hvor kysten har sin start.

Ravello i Campania

Ravello

Der er ikke noget der kan slå den udsigt du får oppe fra  Ravello, som vi godt kan kalde for Amalfikystens smukke balkon.

Oppe fra Villa Rufolo og Villa Cimbrone får du flot arkitektur og romantiske haver, men altså udsigter som ikke finder sin lige nogen andre steder i denne verden.

Positano på Amalfikysten

Positano

Enhver besøgende på Amalfikysten, enhver besøgende har et eller flere skud fra Positano, hvor husene klemmer sig på kilppeskråningerne, med den lækre strande i forgrunden.

Det historiske centrum er centreret omkring Santa Maria Assunta kirken, som smukt går hånd i hånd med stranden

Amalfi

Amalfi

Amalfi er byen som giver navnet til Amalfikysten i Campania. Byen med den enorme katedral skal du se når er på ferie på Amalfikysten.

Amalfi er en meget populær by, ligesom resten af byerne på kysten, men her er der formentlig lidt flere turister, grundet byens historie og størrelse.

Det betyder altså der er trængsel, når du kommer ind til torvet og skal bevæge dig rundt inde foran kirken, som er et enormt tilløbsstykke og den trængsel bliver ikke mindre, når du skal ind i de små gader. Men nyd det!

Keramik i Vietri sul Mare på Amalfikysten

Vietri sul Mare

Vietri sul Mare er den første by du møder på Amalfikysten, og som du fra de rette vinkler får fantastiske udsigter over kysten.

Byens panoramiske beliggenhed og med sit kælenavn, ”Amalfikystens første perle”, gør naturligvis, at du kan få nogle fantastiske billeder heroppe fra.

Maiori på Amalfikysten

Maiori

Maiori er beliggende på den centrale del af Amalfikysten og er en pragtfuld badeby til ferie og afslapning på den dejlige, lokale strand.

Maiori kan prale af at bære en vigtig turistarv på Amalfikysten, og her finder du også flere hoteller, hvor gæsterne er kommet for at bade på den skønne strand.

Ischia i Campania

Flere fantastiske øer

Ischia og Procida

Vi er på en ø i den fantastiske Napoli bugt. For at komme ud til dette vidunder, skal du hoppe på en færge, som der sejler fra Napoli og Pozzuoli.

Her skal du ud! Blive befriet og forkælet i et af de mange kurbade.

Ferie i Procida

Procida

Når du slentrer rundt i Napoli, og den charmerende kaos, som så ønskeligt byder på, kan der jo passende, hoppes på en færge, der ligger til havn. Tag færgen til Procida, dejlig ø, hvis færgetur fra Napoli og derud, er nede på omkring en times tid. Færgen sejler to gange om dagen.

Øen er med over 10.000 indbyggere, og et areal på 4.26 kvadratkilometer, en voldsomt, tæt bebygget lille ø.

Seværdigheder

Procida er ikke så besøgt af turister, som dens naboøer, Carpi og Ischia. Øen byder alligevel på fremragende badestrande, hvor stranden ved Chiaiolella er meget populær. Der er hygge at finde overalt, er det dét du søger, så er Marina Grande i hovedbyen, Procida, også stærkt at anbefale.

Her er så stille og fredfyldt, at der kun kan falde et ord ind. Ro!

Campanias templer

Paestum

I 1998 kom Paestum på UNESCOs verdensarvsliste under navnet, Parco Nazionale del Cliento, Vallo di Diano e Alburni, sammen med Certosa di San Lorenzo.

Tag ned og se de græske templer. Det er en stor oplevelse.

Læs mere om Paestum

Paestum i Campania
Cilento

Cilento er gudesmukt, som et paradis

Let livet lidt længere

Cilento

Cilento ligger i den sydlige del af Campania, ud til det Tyrrhenske hav, gudesmukt, nøjagtig som i paradis. De to lufthavne i Napoli og Salerno bringer tusinder af turister til dette område hvert år.

Fra lufthavnen i Napoli, er der lidt over to timers kørsel, mens afstanden fra den internationale lufthavn i Salerno, er der lidt over en times kørsel. Lufthavnen i Salerno, er ikke nogen direkte vej fra Skandinavien, men med et skifte i Milano eller Rom, er det faktisk ikke så besværligt.

Castellabate

En by ude ved det Tyrrhenske hav

Castellabate

Castellabate er et hyggeligt lille fiskerleje helt ude ved det Tyrrhenske hav, i den sydlige del af Salerno bugten.

Herude er vi langt fra Campanias verdenskendte attraktioner, Amalfikysten, Pompej og regionens hovedstad, Napoli.

Castellabte er en del af Cilentos nationalepark og heroppe fra byens torve har du en fantastiske udsigt over havet og det lille fiskeleje nede ved bugten.

Byen er et malerisk lille sted, hvor du hurtigt opdager den venlige og høflige befolkning og endnu hurtigere vil du opdage det milde og varme klima.

Sorrento

I et unikt landskab, hvor havet og bjergene forener sig sammen med dybe dale og citrustræer, er Sorrento vært for en dejlig ferie på Sorrentohalvøen.

Læs mere om Sorrento

Sorrento

Campi Flegrei

Der ligger mange perler ved Napolibugten. De fleste vil nok tænke på Amalfikysten, øen Capri eller Pompeji, som er blandt Italiens absolutte mest besøgte turistdestinationer.

Men der findes også områder, som kun få danskere har fået øje for. Et af disse steder er supervulkanen Campi Flegrei, som ligger vest for storbyen Napoli.

Historien

At være i Campi Flegrei er ligesom at bladre i en historiebog om grækerne og Romerriget. Området var det romerske aristokratis feriedestination og dette er meget tydeligt i dag.

Når man går på opdagelse i Campi Flegrei møder man overalt arkæologiske ruiner fra de romerske byer Puteoli (nutidens Pozzuoli), Baiae, Misenum og den første græske koloni på fastlandet Cuma. Overalt er der interessante og værdifulde beviser på det spændende liv, romerne levede på disse kanter omkring år 0.

Udover at være et feriested for det romerske aristokrati lå Romerrigets største havn også i Campi Flegrei hvor varerne fra Afrika og Mellemøsten ankom og blev derefter distribueret i hele Riget. Den romerske militære flåde havde også sin base i Campi Flegrei, hvilket i dag er synlig igennem en stor cisterne, eller ’vandkatedral’, som den bliver kaldt, som blev brugt til at forsyne flåden og de omkringliggende boliger med vand. Som turist kan man besøge mange af områdets levn fra dets storhedstid. Blandt disse er det værd at nævne Italiens tredjestørste amfiteater, som ligger i Pozzuoli.

Mytologien spiller også en rolle og er med til at skabe historiefortællingen om Campi Flegrei. I byen Cumae boede oraklet Sibyllen som den romerske forfatter Vergil har skrevet om i sit værk Æneiden, hvor hovedpersonen Æneas rejser til Campi Flegrei for at møde sin afdøde far i de dødes rige, som lå netop i Campi Flegrei og nærmere bestemt i Averno Søen.

Vinen fra Campi Flegrei

I Campi Flegrei har man en lang tradition for vinproduktion. De gamle romeres foretrukne vin Falernum blev produceret i Campi Flegrei til nydelse for de romerske aristokrater og kejsere. I dag er området kendt for de to autoktone druer Falanghina dei Campi Flegrei (hvid) og Piedirosso dei Campi Flegrei (rød).

Druerne har fået DOC (denominazione di origine controllata) betegnelsen i 1994 som resultatet af øget fokus på kvalitetsvinproduktion. Vinproduktionen i området består primært af mange forholdsvis små familiedrevne producenter, som drevet af passion for vinproduktion og kærlighed til det skønne område udfører en heroisk vindyrkning med vanskelige kultivering og dyrkning på stejle skråninger.

Vinstokkene i Campi Flegrei er defineret som “a piede franco”, hvilket betyder, at de ikke er blevet podet med amerikanske vinstokke takket være den vulkanske jord, som har forhindret vinlusen (phylloxera) i at angribe vinstokkene; det bliver næppe mere autentisk.

Det lune klima kombineret med de særlige vækstbetingelser, der kommer af at vokse på en vulkansk bjergart, giver vinen herfra helt særlige nuancer. Vinene fra Campi Flegrei er friske, mineralske og smagfulde.

De skønne vine fra Campi Flegrei kan her i Danmark købes hos firmaet D’Ambrosio i Aalborg. Besøg hjemmesiden D’Ambrosio for nærmere information.

Salerno

Når du er på ferie i Campania, så glem ikke Salerno, når du er ude og se Napoli, Amalfikysten, Paestum, Cilento og alle de andre mere kendte steder i regionen. Salerno har den smukkeste strandpromenade, charmerende centrum og masser af liv om aftenen.

Sådan kommer du til Salerno

Med fly

De to lufthavne i Rom, Fiumcino og Ciampino, er kun godt 2.5 timers kørsel fra Salerno. Lufthavnen i Napoli er blot 45 minutters kørsel fra Salerno.

Med bil

Hvis du kommer nordfra, eksempelvis fra Rom, er der skiltning ned mod Salerno og Reggio Calabria, så følger du dem indtil du kommer til Salerno Tangenziale, der er ringvejen omkring byen. Trafikken kan være intens nede omkring stranden, havnen og vejen mod Amalfikysten.

Hotel i Salerno

Vi havde booket Donna Giulia, Luxury, som du finder på Lungomare, men som har adresse på Corso Giuseppe Garibaldi. Stedet har indgange på begge sider af bygningen og det meste af bygningen var pakket ind i et stillads, så vi kunne hverken se husnummeret eller stedets navn. Det sidste er jeg faktisk også i tvivl om, om det overhovedet stod der.

Men det lykkedes at finde ud, at vi rent faktisk var det rigtige sted og den søde dame, Florencia stod nede på gaden og tog imod os. Hun snakkede som et vandfald og kunne næsten ikke stoppe, da hun først var gået i gang med at fortælle om, hvad og hvor vi skulle se nogle seværdigheder i byen.

Men hverken servicen og opholdet kan vi ikke tillade os at brokke os over.

Seværdigheder i Salerno

Jeg var ikke så bekendt med hvad byen kunne byde på, for indrømmet, de gange jeg har været i Campania, var det netop for at se Amalfi, Napoli, Paestum etc. Så jeg er faktisk ikke bedre end de fleste andre. Men jeg var overbevist om, at vi skulle ind i Centro Storico og gå en tur.

Vi gik forbi Katedralen i Salerno, som du finder på Piazza Alfano I. Katedralen fik sin første officielle åbning i marts 1084, men som katedralen ser ud i dag, er dateret efter det store jordskælv den 5. juni 1688.

Minerva haverne finder ud i den gamle bydel, hvor du finder indgangen på Via Ferrante Sanseverino og skal give 3 euro for at komme ind. Haverne repræsenterer i dag den genfødsel, som det gamle centrum fik i 1990’erne. Herinde finder du også Apotekermuseet til minde for Rosario Mazzella.

En anden have i Salerno, hvor du kan nyde freden i storbyen, er i Villa Comunale, som fra november til februar forvandles til en fortryllende have. En kunstudstilling med lys, som traditionelt tænder de salernitanske nætter i julen.

For at vende tilbage til Centro Storico, er dette, rent personligt, en seværdighed for mig. Det, at gå inde i den gamle bydel i en italiensk by, hvad enten den er stor eller lille, er for mig det ægte Italien. Jeg tror ikke vi kan finde så store kontraster, gammel og ny bydel, som vi gør i Italien, nogen andre steder i verden. Det er simpelthen italienernes enorme formåen om at holde det gamle i hævd og bevare strukturen og intensiteten i det, at det er gammelt og emmer af historie og traditioner. Det samme gør sig gældende her i Salerno.

Lungomare di Trieste

Strandpromenaden i Salerno, og nej, det er ikke en fejl at den hedder Trieste, for det hedder den, er ligeledes en stor seværdighed i byen.

Gåturen som du er på nu, er over 2 kilometer lang og strækker sig fra byens centrum til havnen ved Piazza della Concordia. Hvad enten du er i byen om sommeren eller vinteren, er der altid masser af liv af alle salgs mennesker, ung som gammel, som nyder den lette brise fra havet.

Her finder du forskellige aktiviteter som dukketeater, loppemarked og messer, og så er det et populært opholdssted for yngre mennesker.

Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk, i Salerno.

Restauranter i Salerno

Det siger sig selv, at når du er på ferie i en havneby, er der stor chance for at finde en del restauranter, hvor du kan få serveret fisk. Sådan er det også i Salerno, men lad mig lige komme med lidt information angående dette, hvis du, ligesom mig, ikke er den store fan af fisk.

Jeg har rejst meget i Italien, og er kommet meget i Genova og Napoli, men har også besøgt Venedig, Trieste, Pescara, Bari, for bare at nævne nogle af de kendte byer, som ligger ud til vandet. Få uger før turen til Salerno, var jeg i Monopoli, hvor der altså blev serveret andet end fisk.

Sådan er det ikke i Salerno!

Eller, det skal så siges, at vi fandt andet end fisk, men vi skulle lede længe efter de restauranter, som rent faktisk havde andet i menukortet end fisk. Det er ikke nogen overdrivelse, hvis jeg skriver, at hvis vi kiggede forbi 10-15 restauranter, så var der måske 1 af dem, som kunne præsentere noget kød fra landjorden.

Jeg må fremhæve et af de steder vi spiste, som hedder Osteria dedicato a mio Padre, som betyder, at det er dedikeret til min far. Den ældre mand som gik der, som muligvis var faderen, gik og var lidt små vrissen, mens to yngre piger, som muligvis var hans døtre, smilede sådan helt ægte. Selv efter en lang arbejdsdag (vi spiste cirka kl. 22), så havde de stadig masser af overskud og smil. Dejligt!

Denne restaurant finder du på Vicolo Giudaica 8

Reggia di Caserta

Reggia di Caserta, det kongelige palads i Caserta, er det største kongelige residens i verden.

Umiddelbart nord for Napoli finder du den flotte, meget smukke, og store, kongelige have, Reggia di Caserta.

Målt i størrelse, er haven den største kongelige af sin slags, med over 2 millioner m³. Haven besøges hvert år af cirka en halv million gæster og er naturligvis at finde på UNESCOs verdensarvliste.

LÆS MERE OM REGGIA DI CASERTA

Reggia di Caserta i Campania