Ravello er Amalfikystens charme og balkon med udsigt over den prægtige kyst med de smukkeste haver og villaer
Indhold i denne artikel
Ravello på 20 sekunder
Ravello er balkonen og udsigten over den storslåede Amalfikyst i Campania.
De to store og flotte haver med Villa Cimbrone og Villa Rufolo er ganske enkelt enestående eksempler på storslået arkitektur og skønhed.
Ravello ligger i regionen Campania
Ferie i Ravello
Sådan kommer du til Ravello
I bil fra Napoli
Når du kommer fra Napoli og ned mod Salerno kører du på motorvej A1, hvor du skal ind på motorvej A3 og her kommer skiltene til Amalfikysten og Vietri sul Mare.
Når du skal op til Ravello skal du forlade SS163 for at følge SS373, som kører dig de sidste kilometer op til Ravello. Du kan ikke undgå at bemærke den voldsomme stigning når du skal op, og omvendt, så går det naturligvis stejt nedad, så sørg for at have foden på bremsen, nærmest konstant.
I bil via Sorrento
Fra Napoli kan du også køre over Sorrento for at komme ned til Ravello. Fra A1-motorvejen over på A3 og kør af ved Castellamare di Stabia, hvor du skal ind på SS 145 indtil du rammer Meta. Herfra er det ind på SS 163 og ned mod Amalfikysten.
Med fly
Den nærmeste lufthavn ligger i Napoli. Hvis ikke du har lejet bil her, er der mulighed for at komme med bus ind til Napoli Centrale, Sorrento eller ned til Salerno.
Der er højsæsonen direkte busser fra lufthavnen og ned til Amalfikysten. Jeg er dig i skrivende stund ikke helt sikker på, om den stopper i Ravello, eller om du skal nede på hovedvejen på kysten.
Med færge
Som du nok ved, er der færgeafgange af og til Amalfikysten, hvilket jeg kan anbefale dig at prøve, da det giver en smuk udsigt ind mod kysten.
Nå, men hvis du er på sådan en tur, og gerne vil op og se Ravello, kan du stå af i Amalfi og tage en bus eller taxa op til byen.
Med tog og bus
Med det offentlige hopper du på et tog fra Napoli og ned til Salerno. Herfra er der daglige afgange ud til Amalfikysten.
Det er SITA busserne som kører fra både Salerno og ud til Amalfi og fra Amalfi op til Ravello.
Skal du med tog fra Napoli og via Sorrento, er der busser ganske kort fra banegården i Sorrento, og her er det ligeledes SITA busserne der kører ned til Amalfikysten og Ravello.
Ravello er favoritten
Det er virkelig svært at finde et favoritsted på Amalfikysten, men min personlige er denne lille perle, der ligger løftet højt op over kysten.
Byens centrum er sted for gode shopping muligheder, og her taler vi ikke om store og trættende indkøbscentre, men om små autentiske butikker, hvor du kan købe keramik i alt hvad du kan forestille dig og alt hvad der findes i gastronomi fra det lokale køkken og som du finder rundt omkring på de mange restauranter langs hele kysten.
Villa Rufolo
Når du går rundt i Ravello oplever du atmosfæren og stemningen, som er helt i top, men du skal selvfølgelig se Villa Rufolo, der uden tvivl er byens juvel.
En pragtfuld i arkitektonisk charme og den tidsløshed, der rammer dig, har fanget millioner af gæster der er kommet hertil. Villaen der blev bygget af Rufolo familien omkring det 13. århundrede, er en kæmpe arkitektonisk arv, som fanger millioner af italienske og udenlandske turister til Ravello.
Villaen byder på mange seværdigheder, Koralmuseet kan du opleve og få et indblik i Ravellos historie, men det er terrassen som virkelig fanger dig. Det er her du får den fantastiske udsigt over bjergene og havet. Udsigten kan du fange helt fra Cilento kysten til begyndelsen på Amalfikysten. Jeg er uden ord for hvor smukt der er her.
Villa Cimbrone
Den anden villa i Ravello kan vi ikke sammenligne med Villa Rufolo, men dens historiske bygning emmer dog af en usigelig skønhed.
Havens og villaens oprindelse går tilbage til det 11. århundrede. Den britiske adelsmand, Lord Grimthorpe stod bag en omfattende renovering i det 20. århundrede.
I dag er der et 5-stjernet hotel som gør det muligt at besøge villaen hele året rundt. Vejen dertil er i sig selv en skønhed.
De vidstrakte vidder og storslåede udsigt gør haven til et populært sted for bryllupper og fester. Hvor Uendelighedens terrasse er et oplagt til et bryllupsbillede, omgivet af marmorbusterne og den flotte blå himmel over Amalfikysten.
Farver i Ravello
Smukke efterårsfarver inde fra Villa Rufolo.
Billedet er taget i september 2021.
Citroner i Ravello
Typiske citrontræer som vi kender det fra syditalien, kan du altså også se her på Amalfikysten.
Billedet er fra byen i oktober 2008.