Skip to main content
Bolsena er beliggende i den nordlige del af regionen Lazio, hvor du både kan nyde den gamle bydel fra middelalderen samt den lækre Bolsena sø.
Bolsena på 20 sekunder

Bolsena er en rejse tilbage i tiden, hvor du samtidig kan nyde udsigten, og selvfølgelig bade i den blanke sø, Bolsena søen, der er en den største vulkansø i Europa.

Byen er et dejligt feriested, hvor du kan nyde den fred og ro, som en sø kan, og hvor der er god plads til de mange turister på campingpladserne, som der ligger langs søen.

Bolsena ligger i regionen Lazio
Her ligger Lazio
Ferie i Bolsena

Sådan kommer du til Bolsena

Med tog og bus

Der er ikke togstation i Bolsena, men du kan komme til byen med bus fra flg. Togstationer.

Med tog til Orvieto, har du mulighed for bus de sidste 24 kilometer. Fra stationen i Montefiascone, er der bus fra i de sidste 16 kilometer, mens der fra stationen i Viterbo, er 30 kilometer i bus.

Der er samtidig også bus fra Termini stationen i Rom, og for at komme videre til Bolsena, skal du skifte bus i Viterbo.

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

Bil ferie i Italien

Med bil

Byen ligger i hjertet mellem 3 regioner. I det nordlige Lazio, hvor vi er lige nu, og lige syd for både Toscana og Umbrien, hvis grænser til dem er tæt på Bolsena.

Kører du på motorvejen mellem Firenze og Rom, som hedder A1, er de nærmeste afkørsler ved Orvieto, hvorfra du har cirka 24 kilometer, mens derfra afkørslen i Orte, er godt 30 kilometer.

Med fly

Fiumcino lufthavnen er den nærmeste lufthavn og ligger 140 kilometer syd for Bolsena.

Middelalderkvarteret i Bolsena

Bolsena er opdelt i en nedre og en øvre bydel. Nede i den nedre del, er der nyt og moderne, og det er selvfølgelig også hernede du kan se søen.

Men det er oppe i den øvre bydel, der er den mest interessante, hvis du spørger mig.

Her har byen bevaret sin gamle middelalderbydel, der ligger på en gammel tufklippe. Her opstod der i det 6. århundrede f.kr. et etruskisk center, hvor der skulle være kontrol over den underliggende vej, der senere er blevet til Via Cassia.

Bolsena

Rocca Monaldeschi

Herfra har du udsigt over det historiske centrum. Denne imponerende fæstning blev bygget gennem flere tidspunkter mellem det 11. og 14. århundrede.

Dette var i perioden, hvor Bolsena var domineret af Monaldeschi familen indtil 1451.

I dag huser fæstningen museet, Museo Territorial del lago di Bolsena.

Basilica di Santa Cristina

Tiden har stået stille herinde i det gamle middelalderkvarter, og det gør den også for dig, når du ser den romersk-katolske basilika, som di kan se inde på Piazza Santa Cristina.

En virkelig flot og charmerende kirke med et lille fint klokketårn.

Husk de gode vandresko, når du skal gå tilbage i tiden inde i dette gamle centrum af Bolsena. Nap evt. en kop kaffe inden du starter den smukke tur.

Se de flotte fresker i kirken og derudover, er det også begravelsesstedet for Cristina di Bolsena.

Hotel i Italien Toscana Top-10 rejsemål i Italien

Hotel i Bolsena

Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.

En dag i Bolsena

Har du kun en dag i byen, er der flere muligheder for at bedrive tiden på den bedste måde.

Du kan starte med at gå på museum. Dette kunne være på det territorialmusem og de arkæologiske udgravninger.

Herefter er der, efter en eller to kopper kaffe, tid til at starte en tur i det gamle centrum, som man ikke umiddelbart bliver færdig med i første omgang.

Når du har vandret de mange kilometer inde i det middelalderlige centrum, er der tid til at slappe af, og det er derfor passende, at Bolsenasøen ligger lige nedenfor dine fødder.

God fornøjelse.

Bolsena

Bolsenasøen

Bolsenasøen er den mest turistbesøgte sø i Tusciasøerne, hvor den er en stor attraktion for turister, som hvert år tilbringer ferie ved denne smukke sø.

Lago di Bolsena, som den jo hedder på italiensk, er den største sø i Europa, der er af vulkansk oprindelse, beliggende i 304 meters højde over havets overflade.

Bolsenasøen i Lazio