Castel San Pietro Romano er beliggende øst for Rom og er en af de smukkeste landsbyer i Italien.
Indhold i denne artikel
Castel San Pietro Romano på 20 sekunder
Castel San Pietro Romano er beliggende højt i den østlige del af regionen Lazio.
Derfor er byen et oplagt turistmål på en dagstur fra den italienske hovedstad.
Byen har siden 2017 været en af de smukkeste landsbyer i Italien.
Castel San Pietro Romano ligger i Lazio
Ferie i Castel San Pietro Romano
Sådan kommer du til Castel San Pietro
Lazio rummer mange smukke landsbyer, både syd og nord for hovedstaden, og her i Castel San Pietro Romano, er vi godt 40 kilometer sydøst for den italienske hovedstad.
Op af bakke
Byen er bygget på en bakke, der rækker 763 meter op over Palestrina, og derfor skal du påregne et stykke tid at køre de 8-10 kilometer op til San Pietro, da vejene er smalle og de kringler sig op hele vejen. Normalt kan du vel køre 10 kilometer på en relativ kort tid, men her skal du som minimum forvente en halv times tid, før du er kommet helt op.
Bus?
Jeg ville rigtig gerne fortælle dig, hvordan du kommer til San Pietro med offentlig transport. Men det kan jeg ikke. Hvis ikke du har en bil, så må du prøve at finde lokal hjælp i enten Palestrina eller Rom. Der må selvfølgelig være busser, som kører derop, men jeg har desværre ikke fundet informationer om det.
Smukke landskaber
San Pietro er en af de mindste landsbyer i Lazio, men den kan til gengæld byde på den smukkeste natur omkring sig med formidable udsigter over landskabet. Takket være en stor reformering af centrum i 2017, er byen blevet et symbol, som en af de smukkeste landsbyer i Italien.
Rocca dei Colonna
Størstedelen af byen bliver domineret af Rocca dei Colonna, der igen er blevet åbnet for publikum efter mange års forsømmelse af restaureringen. Den restaurering startede i starten af 2000, men har altså kørt lidt op og ned, men alt tegner mod lysere tider.
San Pietro egner sig fantastisk til at gåture i det gamle centrum, hvor du går gennem gader, gyder, pladser og hvor du kan få enestående panoramaudsigter mod Rom, Sacco dalen og Simbruini bjergene.
Hotel i Castel San Pietro Romano
Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.
Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.
Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.
Min stående cappuccino
Når jeg er ude og se disse landsbyer, så er det ikke bare lige for at gå en tur i en time, skyde nogle billeder og så at komme videre. Nu er San Pietro ikke nogen stor by, så du kan forholdsvis hurtig gå fra den ene ende til anden, for stadig at nyde og mærke miljøet i denne rolige by.
Men en anden essens af, at mærke miljøet og byen, er netop at sætte sig på en taverna, nyde en kop kaffe, eller hvad man nu har lyst til, og så bare tage de mange indtryk ind.
Få muligheder for kaffe
Der er ikke mange caféer at vælge imellem, så vi fandt en restaurant, som havde en udsigt udover Lazio med sig. Vi gik indenfor og kunne godt se, at samtlige borde var dækket op til gæster, men gik over mod en ansat som var ved at rydde op med noget pap og noget plastic.
Ingen plads
Hos hende bestilte vi en cappuccino og og noget vand, betalte og var på vej ud på altanen for at nyde det hele. Men det kunne vi ikke. Bordene var dækket op, også udenfor, og de ventede gæster om lidt, men vi kunne jo stå her ved baren, som faktisk ikke var en bar, men mere et sted, hvor der lige var plads til at sætte maskinen til cappuccino og kassen til kontanter.
Klar til gæster
Vi fik det drukket, men med 8-10 antal ansatte, der nærmest løb rundt omkring os, for at nå at blive klar til de mange gæster. Den gode oplevelse ved det var naturligvis de altid smilende personale og den gode cappuccino.
Castel San Pietro Romano – En af de smukke landsbyer
Med byens beliggenhed og autentiske centrum i det lille centrum, er byen en af de smukkeste landsbyer i Italien.
Dette har den været siden november 2017.
I skrivende stund (februar 2023), er der 24 smukke landsbyer i Lazio, men der kommer hele tiden nye til.
I Lazio er de spredt ud over hele regionen fra Torre Alfina i nord til Sperlonga i syd.
Lazio
Den italienske hovedstad er en mastodont i Lazio, og den skal helt sikkert ses og opdages, når du skal til Lazio.
Men regionen kan mere. Der er den døende by, Civita di Bagnoregio, UNESCO i Tivoli og lækre strande nede i Sperlona.