San Fruttoso klosteret i Ligurien
San Fruttoso klosteret ligger ud til den liguriske kyststrækning, nær Portofino, og med en af de dejligste strande du kan finde i regionen.
Denne spektakulære beliggenhed for klosteret, har gjort det til et tilløbsstykke for gæster, der dels ønsker at komme hertil for at få et mere informativt indtryk af det, ikke bare for dens beliggenhed, men i sandhed også for, hvordan man i tidernes morgen fandt på at bygge et kloster lige her.
Hvad du skal se her i San Fruttoso, vil nok ikke adskille sig for, hvad alle de andre turister kommer for at se. Nemlig et besøg i klosteret, derefter en dejlig afslapning på stranden, måske et kig i den lille landsby, hvorefter du formentlig forlader stedet igen.
Sådan kommer du til San Fruttoso
Med båd
Du kan ikke komme hertil i bil. Så er det ligesom slået fast. Langt de fleste tager en båd, som sejler fra Camogli hele året rundt.
I sommermånederne er der også både fra Genova, Portofino, Santa Margherita, Rapallo, Chiavari og Sestri Levante.
Til fods
Det er også muligt at komme til klosteret via dine to ben, men det er så en forudsætning, at du tager nogle gode sko på, for man skal aldrig undervurdere turene i dette terræn.
Der er forskellige stisystemer omkring Portofino som fører dertil, og ruterne er rigtig godt bevarede med god skiltning, som ikke nødvendigvis er en selvfølge, når vi taler om den italienske trafik. Men det er en anden historie.
Den ene rute fra Portofino, er via kysten, mens den anden går op over bjerget ved byen.
Husk de gode sko, solcreme og vand og er turene retur alt for lang til fods, kan du jo tage en båd på returvejen.
Hotel nær San Fruttoso
Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.
Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.
Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.
Historien om klosteret i San Fruttoso
Det er beliggenheden, der er ekstraordinært om dette kloster og med den beliggenhed, hvor det ikke er muligt at komme til med bil, er det også årsag til den store frodige skov som omgiver stranden.
Dette kloster blev bygget af græske munke i det 10. århundrede, men der blev ændret på strukturen allerede i det 11. århundrede.
I 1983 donerede Doria-familen klosteret til FAI, der er den italienske non-profit fond, og det er i dag dem der vedligeholder stedet og sørger for, at det er tilgængeligt for besøgende.
Stranden ved San Fruttoso
Tænk sig, at komme herud om sommeren, for at opleve at stranden er helt proppet. Men det er altså en risiko du har.
Derfor vil jeg også anbefale dig, at du tager herud tidlig om morgenen/formiddagen, for vejret er allerede strandvejr i de tidlige morgentimer, for så er du nogenlunde sikker på en plads.
Portofino
Der er kun et enkelt sted du kan overnatte i San Fruttoso og det bliver administreret af FAI, og har blot plads til 4 personer.
Men der er selvfølgelig mulighed for overnatning andre steder langs kysten i Ligurien, bl.a. i Portofino, hvor du så kan slappe af efter den lidt hårde gåtur.
Her får du det lækre, eksklusive og fascinerende på samme tid, og måske får du hilst på Paris Hilton, hvis hun stadig kommer her.