Skip to main content
Bellagio på 20 sekunder

Bellagio er en perle ved Comosøen. Ja, der er mange perler og smukke landsbyer ved denne sø, men Bellagio er vel den største.

Når du kommer til Bellagio, kan du måske være heldig og hilse på George Clooney, som bor i en lille landsby tæt på byen.

Bellagio ligger i Lombardiet
Her ligger lombardiet
Ferie i Bellagio

Sådan kommer du til Bellagio

Byen ligger oppe i mellemrummet mellem de to ben ved søen, som jo som bekendt vender som et omvendt Y.

I bil

Nede fra både Como og Lecce kan du følge søens store vej, hvilket skal tages med et forbehold, for nogle steder er vejen ikke specielt stor, nærmere tværtimod.

Sagen er nemlig den, at den nogle steder er så smal, og der så kommer en modkørende bil, eller bus, så skal du virkelig holde tungen lige i munden, for at begge parter kan komme igennem og videre.

Med bus

Der er selvfølgelige busser rundt om søen, som kan transportere dig rundt blandt de smukke byer. Du kan komme til Bellagio med bus fra Como, som tager cirka halvanden time at køre de godt 30 kilometer.

Er du i Milano og skal på dagsture til Comosøen, er der mulighed for at hoppe på toget til Como, eller via Bergamo, tage toget til Lecco, hvor du skal videre med bus op til Bellagio.

Med båd

Du kan tage en sejltur på søen og tage til Bellagio. Dette kan du fra Como, Tremezzo og Varenna, der ligger på hver sin side af Comosøen.

Seværdigheder i Bellagio

Denne fantastiske by, som du må og skal se når du er på ferie ved Comosøen, har flere store villaer som er et besøg værd.

Villa Serbelloni

Når du har gået en smuk tur på den romantiske søbred, Lungo Lario Manzoni, kommer du til Villa Serbelloni, som er et luksushotel fra det 15. århundrede.

Hvis du ikke er gæst på hotellet, så kan du ikke se det fantastiske interiør, men du har dog mulighed for at bestille en gåtur på den 50 hektar store park.

Spørg inde på Bellagios turistkontor for at høre nærmere om dette.

Villa Melzi

En villa du skal besøge og gå en tur i når du er i Bellagio. Villaen blev bygget mellem 1808 og 1810 på bestilling af Francesco Melzi d’Eril, som var hertug i Lodi, og haverne er designet af Lugi Canonica og Luigi Villoresi.

Villaen er åbent mellem marts og oktober.

Villa i Bellagio
Hotel i Italien

Ferie i Bellagio

Bellagio by

De små gader i Bellagio er i sig selv et besøg værd, hvor du fra første skridt kan mærke, at du er kommet til en meget smuk by.

På Via Giuseppe Garibaldi kan du finder en masse butikker, som ikke bare sælger souvenirs, men også kan tilbyde lækre mærkevarer fra de kendte mærker.

Her taler vi naturligvis om alskens lokal mad, lædervarer, sko, parfume og meget, meget mere.

Bellagio
Restauranter i Bellagio

Restauranter i Bellagio

Dem er der mange af og jeg vil da være ærlig for dig og skrive, at priserne her på restauranterne, er i den lidt dyrere ende. I hvert fald hvis vi skal sammenligne med dem inde i Milano.

Men der er virkelig også nogle gode restauranter og det er på alle måder så lokalt og så italiensk, selvom vi er i en populær ferieby.

Vi spiste vores frokost på Seta restauranten og dette kan jeg sagtens anbefale.