Skip to main content
Crema på 20 sekunder

Crema er en lille overset perle, som ligger lige i hjertet af Lombardiet.

Her finder du en magelig ro inde ved Piazza Duomo, og der er næsten flere cykler end biler i byen, som ellers ikke er typisk italiensk.

Kirken Santa Maria della Croce, er byens helt store seværdighed.

Crema ligger i Lombardiet
Her ligger lombardiet
Ferie i Crema

Sådan kommer du til Crema

Vi er lige i hjertet af Lombardiet, næsten lige syd for Bergamo og sydøst for Milano, hvorfra du med tog kan ankomme indenfor en time, medmindre du skal skifte undervejs.

Jeg tog toget fra Bergamo og skulle derfor skifte tog i Treviglio inden jeg kunne komme videre ned til Crema.

Køb togbilletten her

Her på siden kan du købe din togbillet, så du kan gå direkte ombord og fremvise den QR-kode, som du har fået ved køb af billetten.

 

Ankomst til Crema

Lige for at starte før Crema, så havde jeg været oppe ved Varenna ved Comosøen, og skulle altså med tog derfra, skifte i Bergamo og siden i Treviglio, før jeg ankom, så klokken var passeret 16 om eftermiddagen.

Dagens Gazzetta på den lokale cafe

Jeg havde booket en enkelt overnatning på B&B delle Arti og havde skrevet med hende, at jeg ville ankomme ved cirka 17-tiden. Jeg var tidlig på den, så nappede en cappuccino på Café Verdi på via Luigi Cadorna, hvor jeg også kunne læse dagens La Gazzetta dello Sport.

Forsinket vært

Men selvom jeg havde skrevet mit tidspunkt for ankomsten, så var der ingen hjemme da jeg ankom. Jeg forsøgte at ringe til hende et par gange, uden det gav nogen svar, og jeg måtte vente derude i over en halv time, før hun kom fløjtende på hendes cykel og var glad som aldrig før. Dejligt!

Crema i Lombardiet

Duomo di Crema

Crema er som at stå stille midt i det ellers travle Lombardiet. Byens centrum er på alle måder et roligt område, hvor den ene cyklist efter den anden kommer cyklende, hvilket er noget som du i hvert fald ikke ser så ofte i f.eks. Milano.

Behageligt klima i april

Det var i starten af april måned, og vejret kunne godt blive lidt køligt hen på aftenen, men når det er sagt, var det et meget behageligt klima, årstiden in mente.

Kort historie om kirken

Der hvor kirken står nu, var der allerede en kirke fra det 11. århundrede, men den blev ødelagt af Barbarossa i 1160. Den nuværende lombardiske-gotiske kirke, med den slanke facade, blev bygget mellem det 13. og 14. århundrede.

Crema i Lombardiet

Torazzo di Crema

Jeg gik inde i centrum og igennem Torazzo di Crema, som er en port, og ikke et tårn, som navnet ellers antyder, og som skiller Piazza Duomo og via XX Settembre

Behagligt og roligt

Inde på Piazza Dumo hvor du selvfølgelig kan se byens kirke, er der en magelig ro, mens du går der og kan se og især høre de ældre mænd stå og snakke og ikke mindst gestikulere.

Lille men charmerende centrum

Byens centrum er bestemt ikke ret stort og du kan sagtens gå fra den ende til den anden på ret kort tid. Men giv dig tiden og gå ned af nogle af sidegaderne fra Piazzaen og mærk den stemning, der er dernede.

Typisk italiensk centrum

Det er her du for alvor kan høre snakken og handlen mellem de handlende og giver en dejlig fornemmelse af, at man virkelig er Italien.

Hotel

Ferie i Crema

Santuario Santa Maria della Croce

Det var gået hen og blevet spisetid og her fandt jeg min aftensmad på Speranza Restaurant, der ligger på Via Sour Maria Crocfissa, og det eneste jeg kan huske var, at de mænd som arbejdede der, gik rigtig meget op i fodbold, hvilket jeg sagtens kan følge med i. Så ind imellem at betjene deres gæster, gik altså med at følge med i den kamp der gik på TV.

Fremragende en-dags tur til byen

Nå, men det kan være du tænker på, hvordan jeg egentlig endte min rejse i Lombardiet, i netop Crema. Og det er enkelt, for som du måske kan ane, så havde jeg kun en enkelt dag i byen. Dvs. faktisk kun en eftermiddag og aften, for havde besluttet mig for, at jeg ville tidlig afsted mod Cremona dagen efter.

Men turen gik til Crema grundet Santuario Santa Maria della Croce kirken, som er en ret speciel en af slagsen. Men hvor al logik måske ikke hænger sammen, så kom jeg faktisk ud og så den kirke, og det er der flere årsager til.

Lang tur på gåben

For det første, så er der langt ud til kirken fra centrum og på gåben, men dette havde jeg ikke set som et problem. Problemet var, at det regnede temmelig voldsomt, så charmen ved at nyde byen på gåturen ud til den flotte kirke, blev pludselig ret begrænset.

Derfor besluttede jeg mig for at tage et tidligere tog og desværre gå glip af hele turens formål til Crema. Til gengæld har jeg så en årsag til at komme tilbage.