Ascoli – den smukkeste by i Marche
Selvom Ascoli Piceno kun er den fjerde største by i regionen, Marche, må den altså påtage sig ansvaret som regionens flotteste
Indhold i denne artikel
Ascoli på 20 sekunder
Selvom Ascoli Piceno kun er den fjerde største by i regionen, Marche, må den altså påtage sig ansvaret som regionens flotteste, dette naturligvis sammen med Urbino.
Ascoli ligger betagende smukt i den sydlige ende af Marche, meget tæt på grænsen til grænsen til Abruzzo.
“Ascoli Piceno er en af de smukkeste små byer i Italien, og jeg kan ikke se anden der ligner den”, skrevet af Guido Piovene i Rejsen til Italien i 1957.
Ferie i Ascoli
Sådan kommer du til Ascoli
I bil
Det er nemt at komme til Ascoli, hvis du er i bil, for byen ligger lidt ude i Marches underfundige, men utrolig smukke bakker.
Motorvej A14 kommer du til San Benedetto del Tronto, herfra kører du mod Ascoli og tager afkørslen ved Marino del Tronto, og her kommer du ind af byens østlige side.
Kommer du fra Rom, er det afgang mod motorvej A24 mod Teramo, hvorefter du skal videre mod Ancona på motorvej A14. Er du ikke til motorvej, er det muligt at komme til Ascoli på SS4, som er kortere end motorvejen, men med markant flere bakker og sving.
Med tog
Der er ikke nogen togstation i Ascoli, så derfor er vi igen tilbage i San Benedetto del Tronto, som har direkte togforbindelse til Ascoli.
Fra San Benedetto del Tronto, er der togforbindelse med Milano, Bologna, Ancona, Pescara og Bari. Når du så skal videre til Ascoli, så tager du busserne som hedder START.
Piazza del Popolo
Der findes ikke en by i Italien, med respekt for sig selv, hvor der ikke findes en piazza.
Her er Ascoli Piceno ejer af Piazza del Popolo, der menes at være en af de smukkeste piazzaer i støvlelandet. Dette er naturligvis et kæmpe skulderklap til den lille by.
Den smukke plads i renæssancestil byder på adelige klokketårne, klostre og kirker. Vær derfor forberedt på at tage nogle dage i byen, mærk stemningen på denne fantastiske plads og gør kameraet klar. Dette er indbegrebet af renæssance og indbegrebet af arkitektur i verdensklasse.
Seværdigheder i Ascoli
Byen er en gammel middelalderby, hvor der er det hele af gamle og imponerende bygningsværker. Duomoer (kirker) i forskellige stilarter.
Museo Archeologico med bl.a. en fremvisning af det gamle Piceno folk, cattedrale di Sant’Emidio, Il Battistero di San Giovanni og mange andre ting kan nydes i en uendelighed.
Rua delle Stelle
Efter Piazza del Popolo, er der næppe noget bedre end en gåtur på romantiske Rua delle Stelle. Det er en af de mest fascinerende gader i byen og i hele Marche, som egentlig er en sti og som du finder i byens historiske centrum.
En del af stien løber langs Tronto floden, der starter ved Porta di Borgo Solesta, passerer den Porta Romana bydelen, før du ankommer til det som engang var Santa Maria delle Stelle kirken.
Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse, og meget mere i Ascoli.
Her skal du overnatte
De bedste hoteller i Ascoli
Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.
Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Ascoli. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.
Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen booking gebyrer.
Se de bedste hoteller i Ascoli her
Piazza Arringo
Byens anden store plads hedder Piazza Arringo, som er den ældste i byen, og ligesom på Piazza del Popolo, kan du her se flere elegante bygninger.
Katedralen Sant’Emidio, som indeholder krypten, der også er dedikeret til skytshelgen Emidio, som blev lavet af Carlo Crivelli, som er dateret tilbage til 1473.
Ved siden af katedralen finder du dåbskapellet San Giovanni. De første dåb fandt allerede sted i det 5. og 6. århundrede. Den ottekantede bygning er bygget i romansk stil.
Arringo er en stor plads, men kigger du på pladsens modsatte ende af katedralen, finder du Palazzo Panichi, hvor du kan se statens arkæologiske museum.
Lige midt på pladsen ser du et springvand, der er med til at skabe hygge og stemning i disse middelalderlige rammer. Springvandet har stået der siden 1882.
Til Marked på Piazza Arringo
Jeg besøgte Ascoli Piceno i starten af februar, og her ramte vi altså den første lørdag i måneden, men dom det er fast, den første lørdag, er jeg desværre ikke bekendt med.
Men markeder er som markeder er, og her finder du alskens sager fra tekstil til souvenir, fra dyner og puder til madvarer, som primært er frugt og grønt.
Caffé Meletti i Ascoli Piceno
Anisette Meletti caféen på Piazza del Popolo, er den mest kendte restaurant i Ascoli Piceno, og den klæder om nogen by og området med stil.
Den elegante café har haft sin placering på Piazza del Popolo siden den 18. maj 1907. Bygningen og caféen er lige så imponerede som historien. Der er min optik ikke mange caféer som kan måle sin sammenligning med Meletti.
Byens facade står smukt med sit lyserøde puds og sine grønne baldakiner og sætter du dig ned, har du herfra den fineste udsigt over Popolo, hvor byens stemning for alvor sænker sig over byen.
Restauranter i Ascoli Piceno
Når du besøger Italien, er det et godt råd her fra at smage på stedets lokale mad, for den findes i hundredvis af forskelligheder i støvlelandet.
Her I Ascoli er det oliven som bliver brugt til maden og især som forretter til din hovedret. Olive Ascolane skulle prøves, men tænker jeg bestilte nok, for 8 stykker af dem, gør faktisk en mand som mig mæt.
Inde i de oliven jeg fik, var der svinefars i og det smagte himmelsk. Tag lige og giv dem et par minutter når du får dem serveret, for de er brandvarme.
Il Vinattiere Osteria con Cucina var stedet jeg købte min aftensmad den ene aften, og dette kan jeg anbefale med den venlige vært, som formentlig var ejeren og hans søde medarbejdere.
Du finder restauranten på Via Cesare Battisti.
Natur og trøfler
Madelskere gør også sit indtog i og omkring Ascoli, hvor kastanjer, svampe og trøfler, som bliver plukket i de omkringliggende skove. På byens restauranter finder du naturligvis kun de lokale råvarer, der bliver serveret som det fortjener det for gæsterne.
Fra byen er der ikke langt til Grotte di Frasassi, som er nogle af de største offentlige, tilgængelige huler i Europa.
Kør turen langs kysten op til Conero-halvøen, der udover den flotte natur, også kan byde på den lokale vin, hvor især Rosso del Conero er i særklasse.
Der er heller ikke langt til Parco Nazionale del Monti Sibillini, et stort bjergmassiv med gode skisportsmuligheder.
30 kilometer syd for byen finder du også den store nationalpark Parco Nazionale del Gran Sasso.
Acquasanta Terme
Når du er på besøg i Ascoli vil det være et dejligt tiltag, at bruge et par timer i Acquasanta Terme. Du har ikke langt dertil, blot 21 kilometer derned, der går i et lettere uvejsomt terræn.
Byen ligger i en enestående natur, der findes nærmest overalt i pragtfulde Marche.
Læg et visit forbi Chiesa di San Giovanni Battista, hvor du kan se fresken af en syg person, der er blevet helbredt af byens svovlholdige kurbade. Du har naturligvis også tid til et besøg på den charmerende herregård, Castel di Luco.
Byens spabade tilbyder en attraktiv pakke af mange forskellige slags, som mudderbad, spa, skønhedscentre og som skrevet, de svovlholdige bade. Hvorvidt de helbreder alt sygdom, tør der ikke gættes på herfra siden.
Trods sin lille størrelse, har Acquasanta Terme meget at byde på, midt i al sin charme og andre seværdigheder, som Marche byder på.
Ascoli Calcio
Jeg har lige siden jeg var en lille knægt, drømt om at komme ind og se Ascoli spille fodbold på Stadio Cino e Lillo Del Duca.
Det har været klubbens fans som har båret mig til den drøm, for der er virkelig en god stemning til deres hjemmekampe, og selvom klubben ikke er hjemme i toppen af italiensk fodbold, er der alligevel stor opbakning til byens hold.
Jeg var i byen til klubbens kamp mod Perugia i Serie B. Jeg købte billetten i klubbens officielle butik som du finder på Via Benedetto Cairoli 32. Billetten kostede blot 20 euro.
Corona
Der var corona på det tidspunkt jeg ramte byen, så der var kun 50% kapacitet, som var tilladt til fodboldkampene på dette tidspunkt. Det betød at tilskuertallet hed omkring de 6.000 tilskuere, men det er alligevel også ganske udmærket til en Serie B kamp.
For det er netop til disse kampe i de lavere rækker, at du mærker den ægte stemning og den autentiske følelse fra byens fans.
Her kommer der ikke mange udlændinge for at se bold, og det er netop derfor, at den følelse du mærker fra tilskuerne, den er helt ægte.
En anbefaling.