Skip to main content

Urbino – ferie i Marches største attraktion

Marches vel nok største attraktion, udover naturen, er middelalderbyen Urbino, med Palazzo Ducale i det historiske centrum.
Urbino på 20 sekunder

Urbino er en smuk middelalderby, med små og skæve gader i alle vinkler. Dette vidunderlige centrum, er naturligvis præget af Palazzo Ducale, men byens Duomo er også et besøg værd.

Yderligere elskværdigt er det, byens mange unge studerende fra byens universitet, sætter et pragtfuldt liv, her midt i middelalderens centrum.

Urbino ligger i regionen Marche
Her ligger Marche
Ferie i Urbino
På UNESCO’s siden 1998

Lidt om Urbino

Er du i Rom, og er på rundrejse i det centrale Italien, hvem drømmer ikke om det? Så har du cirka 3 timer og 30 minutters kørsel, gennem Umbrien og Marche, i et så fantastisk et landskab, at det er umuligt at beskrive det.

Her taler vi Italien, og mange bygningsværker i støvlelandet, som står i kø for at være det smukkeste og mest imponerende af dem alle.

Det er naturligvis vanskeligt, da alle har deres egen smukke ydre og særprægethed. I Urbino hedder dét, Palazzo Ducale, der i al sin enkelthed er kunst af højeste klasse.

Ferie i Urbino

Sådan kommer du til Urbino

Fra motorvej A14, fra Bologna og ud langs kysten, og længere sydpå, er der indtil Urbino, 14 kilometer i et voldsomt bakket terræn.

Fra lufthavnen i Bologna, er der 2 timers kørsel til Urbino. Fra lufthavnen i Firenze, er der næsten 3 timers kørsel, og selvom afstanden ikke er stor, er det op og ned, og meget længere op, på vejen mod Urbino.

Palazzo Ducale

Palazzo Ducale er noget af det smukkeste, og også mest interessante arkitektur fra den italienske renæssance. Bl.a. er Galleria Nazionale delle Marche placeret i Palazzo Ducale.

Paladset, eller byen om man vil, er enormt, hvilket giver et imponerende syn, når man står på højdedragen og skuer mod bygningen, der flot rejser sig mastodontisk over Urbino.

Imponeret bliver du, men ordet er givetvis for lille i denne sammenhæng.

Ferie i Urbino
Luksushotel

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller og feriehuse i Urbino. 

Her skal du overnatte

De bedste hoteller i Urbino

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Urbino. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Urbino her

Ferie i Pergola
Lille by med charme

Pergola

Pergola er en lille by i Marche, som vi kender så godt på disse kanter, med middelalderlige gader, masser af charme, og med knap 7.000 indbyggere.

Byen ligger i Pesaro-Urbino provinsen, og fra en af de meste kendte byer i regionen, Urbino, er der en lille times kørsel til.

Pergola ligger forholdsvist langt ude på landet, der gør turen dertil temmelig lang, på trods af de korte afstande dertil, uanset retningen du kommer fra. Køreturen dertil er lang, men den er i sandhed pragtfuld.

Bronzestatuerne fra Pergola

Pergola…..! Ja, terrænet omkring byen er ujævnt, men det er jo det, der gør hele området så smukt.

Takket være dette, er der masser af turister, som flokker til byen, og det frugtbare område er ideelt til landbrug, hvor der produceres mange skønne specialiteter, bl.a. trøffel, der er et meget værdsat produkt fra Pergola.

Men Pergola er kendt for meget andet, og mest af alt for de berømte bronze statuer, Bronzi Dorati, der daterer sig tilbage til det første århundrede f.kr, men blev først opdaget i 1946.

De blev fundet af en landmand i nærheden af hans gård, hvor der blev fundet 9 tons bronze og guld; Det vigtigste fund i det 20. århundrede.

Statuerne skildrer to kvindelige figurerer og to ryttere, og er enestående i denne verden. De er symbol på den storhed, som der var i byen for mange, mange år siden.

Du finder dem i Museo di Pergola. Find deres hjemmeside her.

Kirker og trøfler

Pergola er også kendt for sine mange kirker, og der er virkelig mange, der er rige på værdifulde kunstværker, der igen afspejler sig i den rige og magtfulde periode, som byen en gang var centrum for.

Blandt disse kan vi nævne San Giacomo og San Francesco, sidstnævnte med en asymmetrisk facade og med en port fra det 14. århundrede.

Vinen på disse kanter er naturligvis pragtfulde, og yderst smagfulde, med en god kraft fra bakkerne omkring.

Vernaccia Rossa, Vernaculum di Pergola, DOC Sangiovese dei Colli Pesaresi, og vi for den sags skyld fortsætte i evigheder med, at nævne gode og meget anerkendte vine fra området.

Husk de trøfler!

Ud mod vandet finder vi Ancona, og syd for dén, Loreto, med den meget smukke kirke midt i centrum.

Syd for byen, også en lille time væk, finder vi Frasassi, der ligger midt i Parco Naturale Regionale Gola, der også er et besøg værd, ligesom alt det andet i Marche.

Billedgalleri fra Urbino

Urbino
Urbino
Urbino