Campobasso er hovedstaden nede i den lille, og ofte glemte region, Molise nede i Syditalien.
Indhold i denne artikel
Molise på 20 sekunder
Campobasso er sandsynligvis den mest undervurderede regionshovedstad i Italien. Dette kan givetvis skyldes byens placering i Molise, der er en af de mindste regioner i Italien, men også måske den region, hvor der kommer færrest turister.
Molise ligger i regionen Molise
Ferie i Campobasso
Med bil
Jeg landede i Ciampino lufthavnen midt på eftermiddagen, hvor jeg havde lejet en bil og havde min destination i Monopoli i Puglia. Turen derned var dog for lang, så havde booket en overnatning i Campobasso, for at se nærmere på den by og jeg havde derudover kun haft et enkelt besøg tidligere i Molise, nemlig i Termoli for mange år siden.
Turen fra Ciampino tager knap to timer,
Castello Monforte
Byens beliggenhed på 700 meter over havet giver dig en fremragende udsigt over området. Byens helt store attraktion, Castello Monforte, får du samtidig en panoramaudsigt, som du ikke får magen til i Molise. Monforte er et slot fra det 16. århundrede, som blev bygget på gamle middelalderlige strukturer. Det er inde fra slotspladsen du får den enestående udsigt.
Byens moderne centrum
Byens moderne centrum byder på masser af liv, og da turen foregik i Corona tiden, var det en fornøjelse og enormt befriende, at se der var så meget liv i gaderne. Nu var det selvfølgelig også i juni måned, så vejret var naturligvis fantastisk, så folk nød virkelig stemningen og det sociale liv, som i langtid har været umuligt i Italien grundet corona.
Restauranter i Campobasso
Jeg kan ikke påstå, at jeg så en hel masse attraktioner, mens jeg var der, men jeg nød bare den italienske stemning i byen, hvor der ikke var ret mange turister. Eller, det kan godt være der var, men jeg mindes kun, at jeg hørte italienske gloser på restauranter og gadehjørner.
Ristorante Monticelli
Aftensmaden nappede jeg på Ristorante Monticelli, som du finder via Sant’Antonio Abate, der ikke er langt fra byens store piazza Vittorio Emanuele II.
Info om parkering i Campobasso
Hvis du er i bil til byen, er det ikke altid nemt at finde en parkeringsplads. Derfor må man nogle gange ty sig til alternativer eller i den grad holde med skiltene. Jeg parkerede bilen ved et skilt, hvor der stod ”7.00-9.00 eccetto mezzi autorizzati mercato”.
Altså, hvis ikke du er en af dem, som har en bod på markedet, så kan du ikke holde der mellem kl 7 og 9. Derfor skulle jeg tidligt op næste morgen, for at få flyttet min bil, ellers ville der formentlig være en lille bøde på vej. Men som du måske ved, så skal du parkere i de båse med de blå linjer.