Abbazia di San Galgano
Vi er taget på besøg nede i det sydlige Toscana, nær den lille by Chiusdino på bakkerne ved Montesiepi, hvor vi skal se klosteret, Abbazia di San Galgano.
Klosteret ligger blot 30 kilometer fra Siena, hvorfra du kører via SS73, der fører dig hele vejen ned til San Galgano. Er du på ferie i Firenze, og får lyst til en tur i Toscanas vidunderlige landskab, er der godt 80 kilometer på landevejen foran dig.
Her kan du se frem til en helt igennem fantastisk køretur gennem Chianti, på små, snoede veje og bakker, gennem og forbi den ene flotte vinmark efter den anden, hvor turen på smukkeste vis ender i Siena.
Herfra skal du blot en kende mere sydpå for at komme til San Galgano. Men fantastisk tur!
Klosteret ligger i et typisk toscansk landskab, og landsbyen, Chiusdino, har fortsat et stærkt præg af middelalderen. Byggeriet af San Galgano blev indviet i 1218 i gotisk stil, og indledt i 1288.
Det er kommunen, der har ansvaret for vedligeholdelse, beskyttelse og forbedring af klosteret.
Klosteret bliver i dag bl.a. benyttet til flere forskellige slags koncerter og andre begivenheder i dette stille, rolige og meget smukke landskab.
Få flere oplysninger om San Galgano, og se priser og åbningstider om klosteret. Hjemmesiden finder I her.
Hotel ved Siena
Hold ferie ved Siena og oplev en af de mest ikoniske og unikke byer i verden. Vi har et samarbejde med Booking.com, hvor du kan finde noget til netop din smag og pengepung.
Book din ferie ved Siena
Læs mere om Toscana
Du kender regionen, eller har i hvert fald læst om den. Toscana er en af de mest besøgte og populære regioner i Italien, og tager vi et nærmere kig på byer som Firenze, Pisa og Siena, er de blandt de mest besøgte byer i hele landet.