Indhold i denne artikel
Med offentligt transport i Italien!
For os skandinavere er der mange muligheder for at komme til Italien. Det har i mange år været populært at køre til Gardasøen i sommerferien, men at tage flyveren, er selvfølgelig også populært og hurtigt
Derudover er de sidste års store fald i priserne på flybilletter, med til at øge rejseaktiviteten på den front.
Personligt foretrækker jeg at tage flyet for at spare tid. Det tager kun et par timer at flyve fra Danmark til Italien.
En togtur i Italien kunne gå til Emilia-Romagna
En tur med toget
Regionaltog
I de første mange år af mine rejser til Italien, lejede vi en bil for at kunne komme rundt dernede. En fordel på mange måder, hvor du selv bestemmer over tiden og en klar fordel, hvis du skal rundt i landskab og ud hvor der er langt mellem byerne.
Men indenfor de sidste år, er det toget, som har vundet over den lejede bil. Her vil du slippe for at bruge tid på at finde en parkeringsplads i en by, hvilket kan være et mareridt, og du slipper for udgifter til benzin og motorvejsafgifter, som sjældent kan undgås, hvis du skal rejse rundt.
Med til historien skal det nævnes, at det er en fordel hvis du skal på by ferie at rejse med tog eller bus, for skal du bo ude i det toscanske landskab eller oppe i bjergene i Abruzzo, vil det kræve en dybdegående information om bussernes kørsel i området.
Rejsen med regionaltog i Italien, er den billigste form, men også den mest tidskrævende. Undertegnede rejste engang fra Cinque Terre til Genova med regionaltog, og den tur varede i knap 3 timer. Til sammenligning kan du komme med Frecciabianca (hurtigtoget som forbinder Rom med den toscanske og liguriske kyst) på lidt over 1 time.
Vær opmærksom på, ligesom du kan opleve på de hjemlige kanter, at der kan være forsinkelser på togene. Men tro ikke at de er mere ustabile i Syditalien, end de er i det nordlige Italien. Jeg har oplevet flere forsinkelser, og aflysninger af tog, i både Ligurien, Veneto og i Lombardiet, og har i samme forbindelse oplevet fremragende forbindelser, som holder tiden i både Campania og Puglia.
Frecciarossa (Hurtigtog)
Disse hurtigtog kører i det meste Italien. De er dog ikke kommet syd for Taranto og Lecce endnu, og kører således ikke i hverken Calabria, Sicilien eller Sardinen. Frecciarossa kører med en hastighed på op til 300 kilometer i timen, og du kan derved nå en tur fra Millano til Rom på cirka 3 timer.
Med den store besparelse på tid ift. regionaltogene, er der naturligvis også en større pris på billetterne. Dette hænger naturligvis sammen. Undertegnede har kørt med dette tog mange gange og vi nåede en gang Bologna fra Rom på under 2 timer, som er en strækning på 375 kilometer.
Her kunne man nå at drikke en kop kaffe, læse dagens La Gazzetta dello Sport og tage et spil hjerterfri inden vi ramte hovedstaden i Emilia-Romagna.
Artiklen er sponsoreret