Rundtur i Puglia
Puglia er en meget lang region, som du kender som hælen på den italienske støvle, og som strækker sig langs den sydlige del af Adriaterhavet og bugter sig over mod det Ioniske hav.
Denne rundtur når ikke hele vejen rundt, for jeg havde kun en uge til rådighed, og kunne derfor ikke nå ud til hverken Gargano halvøen eller over mod Taranto og de lækre strande, som den kyst byder på.
Denne tur starter faktisk oppe fra Rom og via Molise, når vi ned til Castel del Monte. Dette er hverken den italienske hovedstad eller Molise vi skal læse om, men Puglia med de skønne strande, små fiskerbyer og særdeles lækre køkken.
Castel del Monte.
Dette ottekantede vidunder, som det jo er, når det er på UNESCOs verdensarvsliste, lå lige til højrebenet at køre til fra Molise. Min vej oppe fra Campobasso kom forbi Foggia, ned til Andria, for at køre væk fra vandet igen og køre ind til Castel del Monte.
UNESCO
Denne imponerende bygning, bygget af Federico II i 1240, har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996. Når du kommer kørende mod den, er den i syne længe før du kommer dertil og du kommer gennem et landskab, der i sommermånederne er næsten tørlagt. Dagen jeg mødte op, stod der 36 grader i bilen og det blev ikke koldere, da jeg stod ud af bilen og skulle besøge stedet.
P-Pladsen og op til Castel Monte
Vær opmærksom på den lille stigning fra parkeringspladsen og op til Castel del Monte. Den er bestemt ikke voldsom, men det er klart, at du helst ikke skal have alverdens skavanker med benene. Det går lidt opad og især den sidste del op til slottet.
Castel Monte skal du se!
Bemærk de manglende mure og voldgrave, som ellers var standard hos langt de fleste middelalderlige slotte og borge, for at kunne forsvare sig.
Her ved Castel del Monte findes dette ikke, men til gengæld får du en udsigt udover det sædvanlige, og skulle det så være tilfælde, at der kom fjender i tidernes morgen, så kunne de ses lang vejs fra.
Fra Castel Monte mod Trani
Fordelen ved Puglia, er, at der er så mange smukke byer og steder, som ligger i kort køre afstand imellem sig. Tag nu f.eks kyststrækningen nord for Bari. Her finder du byer som Trani, Bisceglie, Molfetta og Giovinazzo, der alle ligger ud til Adriaterhavet og hvor hovedvejen SS16 følger byerne langs kysten.
Presset med tid
Jeg havde ikke tiden til at se alle byerne der er nævnt, for jeg havde en aftale med mit B&B i Monopoli, at jeg ville ankomme hos dem midt på eftermiddagen. Pigen som ejede dette B&B skrev endda til mig omkring kl 12, om jeg kunne komme før kl. 15, for hun ville så gerne på stranden, hvor til jeg måtte skrive tilbage til hende, at jeg ville forsøge alt hvad jeg kunne for at indfri hendes ønske. Kl. blev vel omkring 15.05 før jeg nåede mit B&B, men det er helt anden historie.
Trani
Jeg kørte først ind til Trani på min tur sydpå, og når du er i bil, hvad du end befinder dig i Italien, er parkeringspladser nogle gange et mareridt, at skal til at finde. Det lykkes at finde en fri plads inde i centrum, og når vi taler om P-pladser, så er der altså ikke nogen i Italien, hvor du ikke skal betale for en. Blot til info.
San Nicola Pellegrino
I Trani får du en flot udsigt over havet, der ligger som et elegant amfiteater og omkranser byen. Du tager formentlig til byen for først og fremmest og se byens berømte katedral, San Nicola Pellegrino, der med sit imponerende klokketårn fuldstændig dominerer byen.
Moscato vinen er på hjemmebane her i Trani, så den skal du næsten smage, for det nåede jeg nemlig ikke
Videre ned langs kysten mod Giovinazzo.
Giovinazzo er en ægte perle, lige nord for Bari, der med udsigt til det lækre Adriaterhav, er med til at give al den charme som den byder på. Det krystalklare hav har været med til at give byen det ry, at den er de smukkeste landsbyer ved Adriaterhavet.
Jeg ankommer til byen Giovinazzo, som byder både en gammel og en ny bydel. Jeg parkerede min bil i den gamle bydel, for det er inde i disse små gader, du for alvor mærker charmen og historien gå gennem dig. Du finder mange ældre monumenter og steder med historisk interesse, som man virkelig kunne bruge flere timer på, og sætter stederne i system for, hvornår man skal hvad og hvornår.
Når jeg besøger en by som denne, der med sin lokation ud til havet, små gader, mennesker på fortovet, der sidder og spiller skak, så er det ikke fordi jeg har sat mig selv et program for, hvad jeg skal se, men udelukkende et spørgsmål om at være der.
Derfor kan jeg ikke fortælle dig, at jeg set denne spændende ting, plus denne og denne, desværre, men til gengæld kan jeg anbefale dig, at besøge Giovinazzo og se lige nøjagtig det, som du har lyst til. Eller, bare er der at nyde det i denne by, der faktisk ikke er så lille med lige knap 20.000 indbyggere.
Næste destination: Monopoli
Mellem Giovinazzo og Monopoli finder du Puglias fremragende hovedstad og metropol, Bari. En by som, hvis ikke du har besøgt, skal tage og besøge når du kommer på disse kanter. Jeg har selv været så heldig at være i Bari, både på ferie, på 1-dags tur og på en fodboldtur, så derfor hoppede jeg denne gang over og kørte direkte ned mod Monopoli og udenom Bari.
B&B
Monopoli er en ret stor by med godt 20.000 indbyggere, men det er byens gamle bydel, der helt klart folk og især turisterne. Det var her jeg havde booket mit hotel, B&B Palazzo Antonelli, der ligger i den travle gade med masser af liv i form af restauranter og caféer, så selvom der er stille om dagen, er der virkelig et dejligt liv og glade dage om aften. Gaden hedder Via Giuseppe Garibaldi.
Hjertet i Puglia
Monopoli er på alle måder det vi befinder med Puglia. Det gløder virkelig intenst af syditaliensk charme i de små sidegader, hvor børnene spiller bold, damerne laver deres hjemmelavede pasta, mændene spiller backgammon eller skak, og selvfølgelig hænger vasketøjet ude på gaden. Monopoli vil fortrylle dig med ét, når du sætter dine ben her i byen første gang.
Med Monopolis placering, er der både mulighed for kun at være her i byen, nyde byen og de dejlige strande der ligger omkring den lige så smukke havn. Men placeringen giver dig også mulighed for at bevæge dig ud i regionen og gå på opdagelse i den centrale og sydlige del af Puglia.
Valle d’Itria
Det var lige nøjagtig det jeg gjorde, og her få kilometer fra Itria Valley med Alberobello, som den absolutte storfavorit, lå det til højrebenet at køre ud i dette område. Valle d’Itria, der også er kendes som Trulli-dalen, strækker den sig fra provinserne i Bari, Brindisi og Taranto.
Her kan du se de smukke byer som Cisternino, Alberobello, Locorotondo, Ostuni, Martina Franca og mange flere, men for lige at nævne de mest kendte byer. Her i dalen finder du en eventyrlig atmosfære, og det er umuligt ikke at blive fascineret af dalen med disse byer, hvor Alberobello ligger i hjertet af dalen.
Locorotondo
Første udgangspunkt fra Monopoli gik ind i landet mod Locorotondo, der er en af de smukkeste landsbyer i Italien, smukt beliggende på et plateau i hjertet af Itria dalen. Der er kun godt 10 kilometer ind til Alberobello, og også her i Locorotondo vil du kunne se Trulli huse, de små kegleformede huse, som du formentlig har set i rejsebøger til Alberobello og Puglia.
Locorotondo vil kunne charmere dig med deres hvide huse, udsigten over dalen, mens du står i blandt en historie, som kun kan findes i dette område. De hvide huse og de brolagte gader, byens historiske centrum giver dig lyst til at blive og udforske stedet. Jeg fik set Chiesa Madre di San Giorgio, der er moderkirken i Locorotondo og har en flot neoklassisk facade.
Små distancer
Når du er på besøg i Puglia og vil ud at se noget af regionen, er det en klar fordel at have en bil, for med al respekt for det offentlige hernede, så kører det altså ikke alt for optimalt. Derudover er distancerne mellem byerne også tålelige, hvor vi dette tilfælde, Locorotondo og Cisternino, blot er små 10 kilometer imellem de to byer. Tager vi Alberobello og Martina Franca med, så er der bestemt ikke langt mellem de 4 byer og derfor vil du sagtens kunne nå at gå i dybden i dem på et par dage.
Cisternino
Cisternino er, ligesom Locorotondo, og så en af de smukkeste landsbyer i Italien, og netop det, har jeg fået sat på min bucketliste. Der er dags dato (september 2021), 310 landsbyer, der er en af de smukkeste i Italien, og målet herfra, er naturligvis at nå så mange som muligt.
I Cisternino er centrum et virvar af små gader, og det er meget passende, at som der er skrevet i vores anden artikel om Cisternino, så er det en stor labyrint at gå i, i meget, meget smalle gader, mens der lige nøjagtig er plads til, at solen klemmer sig ned imellem hustagene.
Jeg var afsted om sommeren i 2021, hvor corona stadig var en stor del af vores hverdag, så derfor var der ikke så mange turister, som forventet, selvom jeg var allerede var dernede i midt juni. Derfor var der også god plads på den café, hvor jeg naturligvis skulle have min cappuccino, og her fik jeg en hyggelig snak med den søde, ældre dame der ejede caféen.
Alberobello
Du kan ikke tage en tur til Puglia uden at komme udenom Alberobello. Jeg har besøgt byen for rigtig mange år siden, så selvfølgelig skulle jeg igen derind og se den største koncentration af trullier, der findes på disse kanter. Trulli husene er ekstraordinære og disse små kegleformede huse, der har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996, findes ikke magen til andre steder på jorden.
På trods af corona, var der mange mennesker her, der selvfølgelig primært var samlet omkring den store plads, der skiller trulli byen og den mere moderne del af byen. I den nyere bydel kan du finde byens kirke og derudover få en rigtig god udsigt over til trulli byen. Lige her, var der dog næsten ikke til at få et godt billede, for der var flere der havde fået idéen om at tage et godt billede.
Book overnatning i en Trulli
Da jeg besøgte byen første gang, havde jeg booket en overnatning i en trulli, som jeg virkelig kan anbefale dig at gøre. Det gjorde jeg ikke denne gang, for som skrevet, så havde jeg bosat mig i Monopoli, men en oplevelse at bo sammen med de lokale i Alberobello.
Der er ikke meget varme i disse trullier, så vær opmærksom på dette hvis du tager derned udenfor højsæsonen. Da vi boede i byen, var vi i oktober, og der blev koldt om natten, men heldigvis kan dette jo løses.
Trulli og UNESCO
Trulli er en gammel arv fra fortiden, som har stået i mange tusinde år, og den dag i dag, er det stadig en stor del af dagligdagen for et helt samfund. Som skrevet i starten, er Alberobello på UNESCO og iflg. Deres hjemmeside, er der mere end 1.600 trullier i området, og de første blev altså bygget i år 1100 efter kristus.
Jeg ved ikke hvor mange der er bekendt med det, men læg mærke til de små ikoner som er ovenpå en trulli. Disse dekorationer vil sørge for at holde onde ånder væk, negativ energi og påvirkninger, vil alle blive holdt for døren. Dekorationerne er relateret til religion og er oftest malet hvide.
En kold øl
Der er ikke en café eller restaurant som ikke bliver besøgt, når jeg er ude og besøge og kigge på en italiensk by, eller ikke i Alberobello. Jeg fik sat mig på fortovet ved café Bagiá, hvor jeg købte en lokal øl fra egnen, der hedder Birra Malart. Den var lys og frisk, var iskold og smagte fantastisk.
Alberobello er en fascinerende by og selvom besøget var det andet, er det bestemt ikke sidste gang byen er besøgt, for som skrevet, så kan du ikke tage til Puglia uden at køre til Alberobello
Lecce
Fra Monopoli og ned til Lecce, er der cirka en times kørsel og vejen er god og ligeud til ”sydens Firenze”.
Lecce Calcio
Jeg har haft noget med Lecce i det meste af mit liv, hvilket først og fremmest kommer af den kærlighed jeg altid har haft til italiensk fodbold og i særdeleshed den sympati jeg altid har haft for de syditalienske klubber. Men Lecce som fodboldklub, med deres evige tur mellem Serie A og Serie B, og deres geografiske placering helt ned i den sydligste del af Puglia, der hedder Salento, er noget som der på alle måder er langt fra de norditalienske klubber, med markant større budgetter, har altså præget min fascination og sympati for Lecce.
43 grader i Lecce
Men nu skal det ikke handle om fodbold, men om Lecces centrum, der i den grad er præget fra baroktiden. Der er en vigtig detalje, som vil på plads at fortælle dig, for der var varmt i Puglia i denne juni måned. Der var ikke under 38 grader i Monopoli på noget tidspunkt og nede i Lecce var det endnu varmere, for der steg temperaturen til 43 grader i skyggen.
Santa Croce
Der for var det også nogle ret hårde ture inde i Lecces gader og inde ved Santa Croce kirken, der er byens ubestridte største attraktion, stod det hele fuldstændig stille. Santa Croce var, udover byen, den helt store årsag til jeg kørte til Lecce, for det er et flot studie fra Barok, kendetegnede ved det flotte Rosenvindue på facaden. Jeg fandt skygge ved kirken og kunne skyde et par glimrende billeder.
Amfiteater
Det samme kunne jeg også ved byens amfiteater, der ligger på den åbne Piazza Sant’Oronzo, og hvor du må søge i lang tid i efter skygge. Men trods varmen var det en fornøjelse at gå inde i Lecce og mærke stemningen, samtidig med man går inde i dette vidunder af et friluftsmuseum, som virkelig er kendetegnede for byen. Og det er med rette!
Det er som bekendt ikke et problem at få stillet sin sult i Italien. Dette er det heller ikke i Puglia, hvis køkken er en gave til det sultne folk. I Lecce satte jeg mig på Caffé Cittadino hvor jeg bl.a. fik et lokalt pålægsfad serveret, der naturligvis blev afsluttet med en espresso, som det hører sig til.
Frokost i Lecce
Caffé Cittadino finder du på Via Francesco Rubichi 35, som udover de favorable priser, også har søde og flinke mennesker på jobbet. Du kan nå Cittadino fra Amfiteateret på 1 minut. Det måltid som jeg fik serveret, var den perfekte afsked med Lecce, som naturligvis ikke skuffede. Den gør den heller ikke næste gang.
Ostuni
”Den hvide by”, er Ostunis kælenavn, for selvom Cisternino, Locorotondo og Alberobello, alle er hvide både udvendig, som indvendig, er det Ostuni der ubetinget er Citta Bianca.
Ostuni var min sidste destination på min rundtur i Puglia, og mit fly ville ikke lette fra Rom, hvis jeg ikke havde besøgt byen.
Der er ikke langt hertil oppe fra Monopoli og fra motorvejen, er der vel under 10 kilometer ind til Ostuni, som du kan se langvejs fra. Ostuni er virkelig smuk når du møder den i horisonten, og tanken var at tage et billede af den inden jeg ramte byen, men det var ikke muligt at komme til at skyde et billede, da der enten var meget trafik, eller ikke et godt spot til at tage billedet.
Ostuni ligger, som mange af de andre nævnte byer, oppe på et plateau, og derfor får du et smukt overblik over dalen, hvor du tilmed kan se helt til Adriaterhavet. Når du går i den gamle bydel, er det som at træde ind i Middelalderen, tilsat de små stræder og de hvidkalkede huse.
Det er netop det italienerne kan at holde fast i historien og traditionerne, som i den grad kommer til sin ret hernede i Puglia, og især i de hvide byer i ”Trulli-dalen”. Dét at holde fast i historien kræver et kæmpe arbejde, men italienerne nyder det og knokler med det hver dag.
Mit måltid i Ostuni må jeg have til gode, men jeg fik min cappuccino inde i det historiske centrum på Bar Caffé Centro Storico.
Hjemturen
Min tredje rejse til Puglia var nået sin afslutning. Jeg kunne ikke havde glemt mere ind på turen, men der er ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at komme tilbage, for der er fortsat meget jeg ikke har set. Her taler vi primært om Salento, helt nede på spidsen af hælen, men har fortsat Gargano halvøen tilgode, så der er masser af grunde til at tage tilbage. Og så kan man altså sagtens se de smukke byer mere end en gang i livet.