Santa Trinita di Saccargia
Basilica della Santissima Trinita di Saccargia – for at få kirkens fulde navn med – er den vigtigste romanske kirke på Sardinien. Den ligger i den nordlige del af Sardinien i Sassari provinsen ved den lille landsby, Codrongianos, med blot 1.300 indbyggere.
Bygget af de lokale sten (sort basalt og hvide kalksten) stod den romanske kirke færdig i år 1116 men blev fuldstændig forladt, efterladt í ruiner i det 16. århundrede.
Genopbyggelsen blev i gang sat i 1903, og varede frem til 1906. Det er altså i rigtig mange år, hvor den ikke er blevet benyttet.
Dette er den helt korte version af den berømte kirke i den centrale del af det nordlige Sardinien.
Ved at tage et besøg ved denne kirke, får du et afbræk fra det du formentlig var taget til den berømte for, nemlig at være på en af de mange fremragende og fantastiske strande, som Sardinien byder på.
Anbefaling
Så derfor min anbefaling til dig, at tage en tur ind i ”landet” og gå på opdagelse i noget endnu mere kulturelt og endnu mere lokalt.
Morgenmaden er vel overstået på dit hotel, B&B, eller havd du nu har booket, forhåbentlig gennem os, så er det ind i den lejede bil eller med bussen, så du også kan nyde noget af det sardinske landskab, som både er gold og grønt, alt efter hvilken årstid du er på ferie på.
Sådan kommer du til Saccargia kirken
Som skrevet i starten af denne artikel, så finder du Saccargia kirken i nær afstand fra Sassari i den nordlige del af øen.
I bil fra Sassari har du cirka 10-15 minutters kørsel, men lad os antage at du er ude ved kysten, nord, vest eller øst, kan vi sige at du har cirka 1 times kørsel.
Du kan også tage med bus inde fra Sassari. Inde fra Via Turati kører der en bus direkte ud til Saccargia, og den tur tager cirka 15 minutter.
Bussen kører 3 gange om dagen fra mandag til lørdag. Lad mig straks skrive, at det er en god ide at følge med i den lokale køreplan, for der er stor forskel på sommer og vinter.
Hotel på Sardinien
En ferie på Sardinen kan du holde ferie på ægte italiensk maner og oplev nogle af de bedste strande i Italien.