Skip to main content

Strada del Prosecco

Prosecco ruten vælger vi at kalde den her på siden, som er godt 5 kvarters kørsel nord for Venedig, og knap to timers kørsel fra Verona. Stjernen på denne tur er Prosecco Conegliano Valdobbiadene DOGC.

Vi kommer ind i ét stort teater i naturen, der næsten udelukkende er dekoreret af vinmarker, klostre, kirker og slotte. Vores tur begynder i Conegliano, hvor vi finder den første skole med enologi. Her har der i mere end et århundrede blevet undervist nogle af de bedste vindyrkere i Italien. Er det dét du skal være, kan du søge optagelse på Cerletti Enological.

Kunst og vin

For kunstelskere er et besøg på Rocca di Castelvecchio guld værd. En fæstning der er rig på malerier, fresker, møbler og arkæologiske fund fra stenalderen og op til den romerske middelalder.

Vi forlader Conegliano for at komme til Rua di San Pietro di Feletto, hvor vi ser den charmerende, romanske klosterkirke fra det 12. århundrede. Ikke langt derfra kan vi få en storslået panoramaudsigt over bakkerne, hvor vi kan spotte Molinetto della Croda i den fredfyldte natur.

I Solighetto finder vi den smukke villa, Brandolini d’Adda, der er hjemsted for Consorzio del Prosecco, og et museum for at hylde operasanger, Toti del Monte. Fra den lille kirke, Santa Maria Nova, har vi en lille gåtur til Tempietto di San Gallo, hvorfra vi igen får en smuk udsigt over de betagende vinmarker.

Smukke vinmarker og vingårde

Vores endelige destination er Valdobbiadene, hvor Prosecco fascinerer de besøgende med den smukke Villa dei Cedri. Den prestigefyldte park er åben for offentligheden, og her er mulighed for at smage på produkterne, og naturligvis er de også til salg.

Her findes der også mindre kendte Prosecco produkter, som Colli di Conegliano, Refrontolo passito, Torchiato og Verdiso.

Den mest værdsatte vin, er Prosecco Superiore di Cartizze, er lidt mere sød end de traditionelle flasker, og som kun er dyrket på 106 hektar.

Husk når du er på disse kanter at smutte en tur ind til Vicenza og se byens berømte villaer, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Prosecco har i den grad bidraget til at gøre italiensk vin til den verdensberømthed som er tilfældet.

Strada del Prosecco
Strada del Prosecco