Lombardiet er et af de rigeste områder i Europa. Den rigeste region i Italien og er ligeledes en af de mest besøgte regioner i Norditalien.
Dette skyldes flere ting. For at remse nogle af dem op, skal du holde godt fast, for der er både naturen, søerne, shoppe og mode i Milano, og de mange andre flotte byer, hvor vi spænder fra smukke middelalderbyer til større byer med kunst og kultur fra den øverste hylde.
Når vi taler om at skal have fundet de mest populære destinationer i Italien, og i dette tilfælde, når det skal findes i en region, er det aldrig nogen nem sag. For der findes så massivt meget skønhed, at det er dårligt man kan finde det ene sted bedre end det andet. Men vi prøver alligevel, for tallene lyver sjældent, og med de tal, som viser hvor der er flest som tager til, er det dem vi tager udgangspunkt i når du læser nedenstående.
Om det så er de 10 flotteste steder i Lombardiet i dine øjne, er jo ikke givet, for som skrevet, så vil dette altid være en subjektiv mening. Og heldigvis for det.
Nummer 1. Milano
Lombardiets ubestridte hovedstad, hvor du træder ind og ser Duomo foran dig, der med sine enorme størrelse og mange spir, træder direkte ind i den italienske himmel. Duomo, der med Galleria Vittorio Emanuele, har et af de smukkeste indkøbscentre på denne klode.
Se den sidste nadver, se kunst i Pinacoteca de Brera, få frokost ved Navigli og se fodbold i verdensklasse på San Siro, eller opera i samme format (verdensklasse) på La Scala.
Det er også nemt for dig at komme til Milano. Ikke bare er den ikke langt væk fra Danmark, der er tilmed også flere lufthavne i både Linate og Malpensa, der har mange ugentlige afgange fra 3 danske lufthavne.
Milano kan det hele og har du ikke fået nok, har vi meget mere om Lombardiets mest besøgte by i denne artikel.
Nummer 2. Bergamo
Bergamo hopper ganske fortjent ind på 2. pladsen. Jeg ved ikke, om byen bliver overset af de mange turister, som måske har for travlt med at komme fra Milano til Venedig, eller omvendt, og ikke når forbi Bergamo.
Byen er delt op i to, hvor den nye og moderne bydel, er den der ligger for neden af den gamle bydel. Vi taler om Bergamo Bassa (ny) og Bergamo Alta, der er den gamle og meget charmerende bydel i Bergamo.
Det er oppe i den gamle bydel, som du sætter dig på den piazza og spiser din aftensmad og oplever den dejlige atmosfære heroppe, hører musik og nyder livet, ligesom de mange andre lokale indbyggere gør.
Når du skal til Bergamo med fly, er du landet i Orio al Serio lufthavnen, hopper på en bybus, som tager dig ind til centrum på under 10 minutter.
Læs mere om Bergamo i denne artikel.
Nummer 3. Mantova
Når du går en tur i Mantova, er det ikke bare fordi det er den 3. mest populære og besøgte by i Lombardiet, det er også for dens enorme skønhed.
Den kan du bl.a. se når du står udenfor byen og kigger ind mod byen fra den anden side af søen. Få det smukke syn fra San Giorgio broen.
Du finder også skønhed inde på Piazza Sordello hvor du ser Palazzo Ducale, eller gå en tur ud til det imponerende Palazzo Te.
Få god lokal mad inde på Osteria Broletto, lige inde i centrum. Dette har du fortjent efter en dag i den italienske kulturhovedstad i 2016 og set byen, der sammen med Sabbioneta, er på UNESCOs verdensarv.
Nummer 4. Brescia
Personligt er det lidt overraskende, at Brescia kommer ind på 4. pladsen. Men da jeg ikke har besøgt byen, endnu, er der jo ikke meget at se til det.
Byen er kendt for at være en teaterby, hvor der er utallige muligheder for at se en forestilling. Tag et kig forbi Piazza della Loggia fra 1500-tallet, der beskrives som den store tegnestue, da det var her Sansovino og Palladio sad og arbejdede.
Brescia ligger i centrum mellem Milano og Gardasøen.
Nummer 5. Pavia
Lige syd for Milano finder vi Pavia, der kommer ind på en 5. plads på denne liste. Byen har et af de ældste universiteter i Europa, og er bl.a. kendt for sin overdækkede bro, Ponte Coperto, som går sin gang over floden, Ticino.
Blot en halv time, cirka, kan du ankomme til Pavia fra Milano, hvilket giver dig en oplagt mulighed for at opleve byen på en enkelt, hvis det er det du har til rådighed.
Inde i byen kan du se det gamle universitet, Duomo, eller de tre tårne, som engang havde selskab af mange flere, og som har stået her siden det 11. århundrede.
Se smuk renæssancekultur i Castello Visconteo, der har stået her siden det blev bygget imellem 1360 og 1365. Billedet som jeg har valgt til denne tekst, er chiesa di San Francesco, som stod færdig i 1298.
Byen er nok allermest kendt for, sammen med broen, Certosa di Pavia, som du finder nogle kilometer udenfor Pavias centrum. Kirken stod færdig i 1462 og er en af de største italienske renæssancemesterværker, du nogensinde har set, og vil se i dit liv.
Nummer 6. Cremona
Hvis jeg siger violin, så vil du med det samme sige, at de kommer fra Cremona og så kender du formentlig også Stradivarius, som selvfølgelig var herfra.
Cremona hopper ind på 6. pladsen over de smukkeste, og mest besøgte byer i Lombardiet. Det forstår man, når man går en tur inde på Piazza Duomo, og så ser du selvfølgelig den imponerende cattedrale di Cremona.
Fascinerende er det også at kigge indenfor i de mange violinværksteder, som stadig laver deres håndværk, nøjagtig som de gjorde for flere hundrede år siden.
Nummer 7. Como
Ja, altså Como er med på listen og det er af den af flere grunde, i min optik, for dennes placering er helt unik. Comosøen er efter min smag, som ikke er så sart, når vi taler om Italien, noget af det smukkeste på denne jord.
Como på 7. pladsen over de mest besøgte byer i Lombardiet. Katedralen i Como, kaldos også for Comosøens katedral, er den vigtigste bygning i byen. Du kan også nyde et af de mange museer i byen, hvor det er værd at nævne det historiske museum, som giver dig en rejse fra Risorgimento og til de moderne tider.
Stå på vandski eller tag svævebanen om til Brunate, og få en udsigt over Como og søen, som du kan se jeg har fået på billedet.
Nummer 8. Varese
Skal du til Varese, har du Malpensa lufthavnen lige i nabolaget.
Varese er kunst og kultur og ikke mindst, så har området 4 steder på UNESCOs verdensarv. Her taler vi om Monte san Giorgio, Isolino Virginia, Monastero di Torba og Sacro di Varese.
Nummer 9. Lecco
Lecco er sammen med Como, godt besøgt grundet den populære sø, og samtidig er den også let at komme til fra Milano.
Du kan nyde gåture i centrum, samtidig med du har søens stille stunde ved siden af dig, eller se på det 6. højeste klokketårn i Italien, eller, gå en tur i Planetarium.
Nummer 10. Sondrio
Sondrio på 10. pladsen ligger i dalen ved Valetellina og i de smukkeste omgivelser. Vi er nordøst for Comosøen, hvor kontrasten er enorm ift. Milano og de andre storbyer i Lombardiet. Roen har sænket sig for længst i Sondrio og det skal mærkes.