Skip to main content
Alghero har med sine katalanske rødder fået kælenavnet ”Lille Barcelona”. Byen er med sine kridhvide sandstrande et populært feriemål på Sardinien.
Alghero på 20 sekunder

Alghero har med de katalanske rødder fået kælenavnet “Lille Barcelona”. Det historiske centrum er som en gåtur i en labyrint med mange smukke seværdigheder.

Området er også kendt for sine kridhvide sandstrand og det krystalklare Middelhav lige udenfor døren.

Alghero ligger på Sardinien
Her ligger Sardinien
Ferie i Alghero
Alghero på Sardinien

Sådan kommer du til Alghero

Det gør du med fly og lufthavnen, som kun ligger 10 minutters kørsel fra byen, har flere store flyselskaber som gør, at det er nemt for de fleste at komme dertil.

Det er dog i sommerperioden langt de fleste flyver hertil. Så skal du udenfor sæsonen, som løber fra april til oktober, skal du formentlig skifte fly i løbet af turen.

Bus til Alghero

Kører fra lufthavnen og ind til centrum flere gange i løbet af dagen. De første busser begynder ved 6.00 tiden om morgenen og den sidste kører kl. 23.00.

Du skal købe busbilletten inden du står på bussen, og den stopper flere forskellige steder i byen inden den rammer busstationen.

Billetter til bussen fra byen ud til lufthavnen kan du købe flere forskellige steder, så som i tobaksforretninger og andre former for kiosker.

Busselskabet hedder ARST.

Med færge

Der er mange som tager færgen til Sardinien, for så kan de selvfølgelig have deres bil med på øen.

Du kan ikke sejle til Alghero, men til gengæld kan du sejle til Porto Torres, som ligger 40 minutters kørsel fra Alghero.

Med tog til Alghero

Hvis du kommer nede fra den sydlige del af Sardinien, kan det godt være en lidt kringlet tur du kommer på, for at komme til Alghero.

Der er skam togstation i byen, men dens beliggenhed (byens) gør, at der fra nord eller syd, vil være et skifte i Sassari.

De bedste strande ved Alghero

Det er naturligvis en subjektiv mening, men mange mener de bedste strande i Italien er på Sardinien, hvilket der i den grad også kan være noget sandhed om.

Ved Alghero finder du 90 kilometer kystlinje, som er klemt inde mellem Sardiniens natur og det smaragdgrønne hav, som vi også kender som Middelhavet.

Strand ved Alghero og på Sardinien

Coral Riviera

De 90 kilometer kaldes for Coral Riviera, som er hjemsted for den største koloni af koraller af den absolut største og fineste kvalitet.

Le Bombarde stranden

Denne strand regnes for de fleste som den bedste strand ved Alghero. Det gennemsigtige vand ved stranden, er stærkt indbydende til at hoppe i og tage en dukkert, som er meget vanedannende.

Det er på alle måder en populær strand, hvor du finder alle former for mennesker, som kan være fra de fredeligste børnefamilier til de vildeste windsurfere.

Stranden falder i alles smag og der er noget til ethvert behov. Du finder den 10 kilometer fra Algheros centrum.

Lazzaretto stranden

En strand der er værd at fremhæve, er Lazzaretto, som ligger nogle kilometer fra Algheros centrum, på det yderste af denne pragtfulde bugt.

Du finder lyset her med den lyse og hvide strand, som netop er kendetegnet ved strandende på Sardinien.

Du finder den 11 kilometer fra Algheros centrum.

Mugoni stranden

Lidt længere fra Alghero, nærmere bestemt en 15-16 kilometer finder du Mugoni stranden. En rolig strand som altid byder på krystalklart vand, der samtidig er helt roligt, nøjagtig ligesom omgivelserne.

Bugten hvor du finder Mugoni hedder Ponte Conte, og er en lækker bugt, som fungerer som den perfekte oase for en ferie med de bedste bademuligheder.

Lidoen i Alghero

Ganske kort fra Algheros centrum kan du rent faktisk gå til stranden. Lidoen ligger få hundrede meter fra byens historiske centrum.

Fra de gamle bygninger og charmerende gader og stræder og få minutter senere kan du ligge og sole dig ved de smukke klitter og sandstrande.

Hotel Sardinien

Hotel i Alghero

Det gælder om at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel. Det er supernemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen bookinggebyrer.

Det historiske centrum i Alghero

Fra strandende til noget lige så fascinerende, er byens gamle historiske centrum. Byens historie starter i den tidlige stenalder og er en labyrint af gader af meget gammel dato.

Du bevæger dig rundt i de snævre gyder og kan pludselig stå ved en fyldt piazza med masser af liv. Farven er gul og rød og ordet er gammel og charme om centrum i Alghero.

Alghero centro storico

Katedralen Santa Maria

Vel nok den mest betydningsfulde bygning i byen, som har stået her siden 1500-tallet og først nåede sin endelige og sidste mursten i 1862.

Vigtigste og mest betydningsfulde, ikke bare i Alghero, men faktisk på hele Sardinien.

Museo del Corallo

Området her er kendt for koraller og de er så kendte, at de også findes i udstillingsform på museum.

Museo del Corallo finder du på via XX Settembre.

Restauranter i Alghero

Der er et væld af restauranter i byen, hvilket der er i de fleste italienske byer, men her i Alghero skal du være meget opmærksom, for der er enorm stor forskel på kvaliteten.

Jeg skal ikke på nogen måde tale noget eller nogen ned, men det er klart, at jeg har min helt egen subjektive mening om, hvordan det skal ses ud, når jeg skal ind og spise et sted.

For det behøver faktisk ikke være tapetseret til med plakater, hvor der er billeder af retterne, og det er åh så billigt.

Det bliver altså et nej tak herfra, og netop disse, dem er der enormt mange af i byen og udenfor langs strandpromenaden.

Pizza og fisk

Det er en havneby, derfor er det helt naturligt, at der er mange muligheder for at få noget fra havet. Nogle restauranter har kun fisk på menuen, så spiser du ikke det, skal du lige tjekke menukortet inden du går ind.

Der er også rigtig mange muligheder for at få en pizza. Hvor er der ikke det, havde jeg nær sagt, men igen er det tydeligt, at der er forskel på hvor du får den bedste og hvor du ikke skal gå hen.

Blot min mening.

Ristotante Placa Civica

Restauranten ligger i den centrale del af byen. Et hyggeligt sted, hvor der er en ældre mand som tager imod dig, og hvor det er yngre kvinder i restauranten, som betjener dig.

Det er som om man har set den konstellation før.

Men disse kvinder gjorde det godt. De havde fuldstændig styr på tingene, både før, under middagen og efter, for selvom det lyder som en selvfølge, så er det langt fra tilfældet alle steder.

Placa Civica ligger på Plazza Civica 4.

Alghero restauranter
Alghero restauranter

La Bottega dei Sapori

Kaos på kaos på kaos! Det mest kaotiske og stressende sted, jeg har besøgt på en restaurant i Italien, og det siger rent faktisk ikke så lidt.

Lige et sted for Gordon Ramsey, og det er svært at beskrive stedet og hvor kaotisk det var, for det skal selv opleves, selvom jeg ikke vil anbefale det.

Jeg bliver aldrig madanmelder, men kunne man give et sted 0 stjerner, var det næsten for meget.

Restauranten var halvtom da jeg kom, og der kom ikke ret mange flere efter mig på denne tirsdag aften, som det var den dag jeg besøgte stedet.

På trods af ganske få gæster, gik der næsten 40 minutter før jeg fik min første ret. Som du kan se på nedenstående billeder, med lokalt pålæg og ost, skal der olivenolie til, ellers kan det godt være lidt tørt. Det bad jeg om, og så kom tjeneren med en hel ny flaske, åbnede den, og lå kapslen på bordet.

Et andet enestående eksempel, er, at da jeg blev færdig med første ret, ventede jeg for sjov på, hvornår min tallerken blev fjernet. Jeg ventede nogle minutter, gik udenfor at tage en cigaret (ja, jeg er ryger), kom ind igen og så, at den fortsat stod på mit bord.

Tja, jeg kunne fortsætte, men maden var okay, men betjeningen var elendig.

Restaurant i Italien
Restaurant i Italien

Nerác Ristorante

En pæn og meget stilfuld restaurant, som måske ikke er det vi forbinder mest med Italien, og med det mener jeg, at vi vel forbinder en italiensk restaurant med rød/hvid ternede duge på stole, der har set bedre dage, men hvor maden smager himmelsk og har fået masser af kærlighed.

Men denne restaurant, er gået i en anden retning, og det er lykkedes dem temmelig godt, for venlige og søde tjenere, der virkelig var på, og vidste hvad der skal til, for at gæsten ville få en god oplevelse.

Jeg fik noget virkelig lækkert kød, som var helt perfekt tilberedt og med noget virkelig lækkert tilbehør.

Restuaranten ligger en god kilometer fra byens centrum, mod den nordlige side af byen. Du kan finde den på Via Minzoni, lige overfor en stor Coop butik.

Klar anbefaling.

Restaurant i Italien
Restauranter i Alghero

Al Solito Posto

Selvom jeg boede i Alghero, var jeg aldrig i byen til frokost, da jeg var ude og opleve og se områder i denne ende af Sardinien, som selvfølgelig bliver til stof og billeder til denne hjemmeside.

Men det jeg vil sige med det er, at jeg kun fik frokost i byen den ene dag, og det fik jeg serveret på Al Solito Posto, der ligger på Via Principe Umberto.

Jeg var den eneste gæst da jeg kom, og klokken var tæt på 14, og jeg var næsten den eneste der var der i næsten 1 time og 20 minutter, som hele seancen tog mig.

Der kom dog en håndfuld mennesker, godt 10 minutter før jeg gik, så restauranten fik dog andre penge end mine den dag.

Med det sagt, håber jeg naturligvis der kom flere i løbet af samme aften.

Alghero restaurant
Restaurant i Italien

Trattoria Cavour

På en tur til Sardinien i påsken, er der selvsagt mange oplevelser, og de er der heldigvis i overtal end de negative, og denne tur på Trattoria Cavour var bestemt en af de bedre.

Maden var i verdensklasse, og højdepunktet nåede nye højder, kort tid efter jeg havde fået min forret, for så kom kokken ud i restauranten, og det var som om han kendte alle.

Det gjorde han måske også, han var i hvert fald en populær mand og det vidste han også godt selv at han var. Dette er ment på en meget positiv måde.

Mig gad han ikke lige snakke med, for han kunne måske godt se jeg komme udenbys fra, og derudover sad jeg nede i et af hjørnerne.

Til gengæld nikkede han til mig, gav en thumps up for at få bekræftet, at alt var okay og det samme gjorde jeg så til ham.

En gigantisk fornøjelse at besøge dette sted, som blev krydret med god musik fra Fleetwood Mac til Dire Straits og naturligvis nogle italienske klassikere.

Trattoria Cavour er en anbefaling herfra og du finder den på Via Camillo Benso Conte di Cavour.

Alghero resturant
Restaurant i Italien

Chiesa di San Michele i Alghero

Kirkens kuppel er blevet et symbol på Alghero. Hvis du studser over mit billede, hvorfor det er taget så langt derfra, er det grundet kuplen, så jeg var nødt til at gå et stykke derfra for at få et godt billede.

San Michele kirken er bygget i barok og er en vigtig kirke for katolsk tilbedelse. Kirken er dedikeret til byens skytshelgen og du kan se den i byens gamle bydel.

Kuplen

Det er den der er noget særligt, hvis du spørger mig, for ofte er det kirkens facade, der i Italien er imponerende, men det er den i min optik ikke på denne kirke.

Kuplen er otte-kantet og blev i 1950 pyntet med fliser efter design af arkitekterne Antonio Simona Mossa og Filippo Figari.

San Michele kirken i Alghero
Tårne og bastioner i Alghero

Tårne og bastioner i Alghero

På dit besøg i Alghero, er det en helt naturlig ting at tage sig en gåtur, eller mange, på den store mur omkring byen, som engang var en vigtig del i byens forsvar.

Der er ikke mange italienske byer, som har bevaret deres forsvarsværker, men her er Alghero altså en af dem, og du får, ikke bare en hyggelig og flot tur, du får også en historie med ovenikøbet.

Tårnene er dedikeret til de store opdagelsesrejsende Christoffer Columbus, Antonio Pigafetta, Ferdinand Magellan og Marco Polo.

Denne gåtur på havet, ja, du går faktisk ovenpå havet, er fra havnen og hele vejen rundt om den gamle bydel.

Undervejs kan du stoppe op og udforske dem, eller tage en dejlig og kold forfriskning, som der er rig mulighed for.

Nuraghe Palmavera

Nuraghe Palmvera ved Alghero, er noget du skal se på din ferie ved Alghero, hvis du er på disse kanter på Sardinien, hvor du kan tage en pause fra stranden.

Bedst bevarede Nuraghe på Sardinien

Du kender dem sikkert, måske har du læst om dem her på siden, hvor vi har beskrevet de kendte nuraghe, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og som primært er beliggende længere sydpå på Sardinien.

Nuraghe Palmavera på Sardinien