Skip to main content

Ferie i Arezzo: ægte italiensk stemning

Syd for den toscanske hovedstad, Firenze, finder vi Arezzo, tæt på grænserne til Marche og Umbrien. Med sine terrakottatage, emmer Arezzo af klassisk italiensk stemning.
Arezzo på 20 sekunder

Den barske, men aldeles fremragende, oscarbelønnede film, La vita é bella (Livet er smukt), er optaget i denne smukke og klassiske by Arezzo.

Arezzo er bedst kendt for sin enorme Piazza Grande, der stejlt, skråner sig igennem den centrale del af byen. Der findes mange forskellige events på pladsen, og de finder sted på alle tider af året. Det månedlige antikvitetsmarked finder sted den første søndag i hver måned. Her finder du boder, så langt som øjet kan række, rundt om den store plads.

Arezzo ligger i regionen Toscana
Her ligger Toscana
Ferie i Arezzo
Rute og seværdigheder

Lidt om Arezzo

Arezzo ligger tæt på motorvej A1, der går mellem Firenze og Rom, og fra Rom er der cirka 2 timer og 30 minutters kørsel.

Kunst og historie, er der masser af i byen. Bl.a. det arkæologiske museum, og de berømte fresker i kirken San Francesco.

Du bliver revet rundt i hele byen, for at følge tiden tilbage fra Etruskerne, der i tidernes morgen, grundlagede dette stykke mesterværk.

Piazza Grande i Arezzo

Seværdigheder

På din ferie i Arezzo skal du opleve Piazza Grande, som er vært for byens store, Giostra del Saracino, der er en konkurrence i det middelalderlige Arezzo, der har deltagere fra 4 distrikter. Spillet kan du opleve den sidste lørdag i juni og den første søndag i september. Hvis du kender til, eller har set, Palio i Siena, er dette en lille pendant til det.

Den føromtalte stemning, finder du naturligvis i hele byen. På de små, charmerende caféer, på den store Piazza Grande, men værd at mærke, er en “mini-piazza”, der ligger ganske tæt på sin storebror. Herinde er der hver aften, i sommermånederne, livemusik fra lokale musikere, der giver en fuldstændig magisk stemning, og hvor du kommer helt tæt på byens lokale befolkning.

Dét og resten af Arezzo skal bare opleves.

Overnatning i Arezzo

3 bud på hoteller i Arezzo

Med Arezzos placering i det toscanske landskab, er der naturligvis rig mulighed for at finde en overnatningsmulighed. Dette på trods af byens størrelse.

Continentale med den pragtfulde tagterrase med udsigt over byens historiske centrum. På Hotel Minerva kommer du lidt væk fra centrum, derimod er du helt tæt på Piazza Grande på La Corte Del Re.

Hotel Continentale

Hotel Continentale i Arezzo

Hotel Continentale via Booking.com

Det 4-stjernede Hotel Continentale har tagterrasse med udsigt over centrum.

Se hotellet her

Hotel Minerva

Cinqueterre Residence - Ligurien

Hotel Minerva via Booking.com

Hotel Minerva er et lækkert 4-stjernet hotel lidt udenfor Arezzos centrum.

Se hotellet her

La Corte Del Re

Hotel La Corte Del Re i Arezzo

La Corte Del Re via Booking.com

Vores bud på et “Value for Money hotel ligger i en Middelalderbygning.

Se hotellet her

Santuario Francescano i Arezzo
Nyd Arezzoprovinsen

Chiusi della Verna

La Verna ligger i den østlige del af Toscana, meget tæt på grænsen over til Marche og Emilia-Romagna. Vi er ude i et meget ensomt område, hvor der er er langt mellem folkene, og vejene svinger måske mere end hvad godt er.

Hvis du befinder dig i Firenze, er det faktisk det hurtigste, at køre helt ned til Arezzo, for så at bevæge jer op mod La Verna, i stedet for at køre tværs over. Selvom vejen er 50 kilometer kortere, er selve turen længere på den korte. Dette skyldes de meget små veje, op og ned af det ene bjerg efter det andet, og det tager altså lang tid.

Casentinos nationalpark

Ved byen Chiusi della Verna, dybt inde i Casentino skoven, er der en ganske fantastisk natur med højt til loftet. Vi er ved Casentinos nationalpark, hvor bjergene er tæt på en højde på 1700 meter over havet.

Nationalparken er domineret af Appenninerne. Bjergene i parken spænder lige fra 400 meter og helt op til 1658 meter, der domineres af Monte Falco, som også er det højeste bjerg i Appenninerne i Emilia-Romagna og Toscana.

Monte Falterona er det næsthøjeste bjerg med 1654 meter over havet, og det er her Arno floden har sine kilder. Arno floden kender du formentlig fra Firenze og Pisa.

Tilbage til Verna, for den har en interessant historie om Frans af Assisi. Det var nemlig her på bjerget, at han modtog sin stigmata. Turismen i byen har blomstreret i de seneste år, og her er historien om Frans naturligvis interessant.

Seværdigheder nær La Verna

Det er dog nok klosteret, Santuario della Verna, som tiltrækker den allerstørste opmærksomhed, og det var jo netop her, lige her, at Frans fik sin stigmata. Klosteret er bygget i 1128 meters højde på den sydlige ende af Monte Penna.

Ligeså fantastisk, er den gåtur derop midt i skoven, for her er så stille, at det hele står fuldstændig stille. Helt stille! Et godt råd når du skal gå og nyde turen, det er, tag en ekstra langærmet trøje med, for der kan være køligt på disse kanter.

Find i dette link flere oplysninger om klosteret, åbningstider og andre nyttige ting til turen.

Chiusi della Verna ligger nord for Arezzo, der med sin prægtige piazza, bestemt er en køretur værd. Det samme er Firenze naturligvis, det behøver vi vel næsten ikke at nævne? Øst for byen, er finder vi Marche, hvor der ikke er langt til San Marino eller Urbino. Vejen er dog ikke en 4-sporede motorvej, tværtimod, terrænet er temmelig ujævnt. Men smukt!

Gensyn med Arezzo

Vi vender tilbage til Arezzo efter en tur i området og spadserer ud på en tur i byen i regnvejr. Vi er godt nok midt i august måned og vi var på ferie i Toscana, hvor vi bl.a. boede i Firenze og i Empoli, og hele turen foregik med fodbold.

Alle os på turen er blevet ældre, så derfor skulle vi også flette så meget kultur ind, som vi kunne, og selvom jeg tidligere har besøgt Arezzo, tager man ikke skade af en tur mere.

Jeg kan af gode grunde ikke vide hvor mange der rent faktisk var fra byen, og om der kom nogle udefra, men det virkede som om, at mange synes det var festligt, at nogle fra Danmark kom til byfest i Arezzo.

I øvrigt var mit første besøg i byen en festlig en af slagsen. Vi kom en fredag, tjekkede ind på vores hotel og skulle ud at se byen og få noget godt mad. Tilfældigvis var der byfest, ikke på Piazza Grande, men på en mindre plads, som jeg ikke husker navnet på. Men det endte med en fabelagtig aften, hvor mig og mine rejsekammerater endte med at kende halvdelen af deltagerne, og her skal det siges, at vores italienske sprog lå på et begrænset niveau.

Jeg kan af gode grunde ikke vide hvor mange der rent faktisk var fra byen, og om der kom nogle udefra, men det virkede som om, at mange synes det var festligt, at nogle fra Danmark kom til byfest i Arezzo.

Men skulle du ramme Arezzo en fredag aften, hvor der er byfest, så deltag i festen.

Arezzo i Toscana

Regnvejr i Arezzo

Men tilbage til min anden tur til byen, for det vi kom fra, det var kultur på en fodboldtur og en regnbyge på vores tur til Arezzo.

Det er der mange som synes er træls, og ja, jeg er enig, og vil da også hellere have solskin på min ferie. Men det er vi ikke herre over, og faktisk er Arezzo bygget sådan, at det ikke betyder noget.

Da vi ankom med toget fra Firenze og kom ud på parkeringspladsen, der styrtede det ned. Vores mål var Piazza Grande og frokost i byen, inden vi skulle tilbage til Firenze, hvor vi skulle se fodbold om aftenen.

Vi tog en taxi til centrum, så tæt på Piazza Grande vi kunne og måtte søge tørvejr med det samme, forvejret havde ikke ændret sig på de 5 minutter. Ved Piazza Grande kan du komme i læ. Her er der arkader omkring pladsen, og der var marked derinde den lørdag formiddag.

Det gik der noget tid med og vejret blev da også bedre. Solen var ikke helt igennem, men det var trods alt blevet tørvejr. Dette betød også, at der kom flere mennesker på gaden, og vi gik i de små gader ved Piazza Grande, hvor de små butikker så småt var begyndt at åbne.

På trods af byens størrelse, for den er faktisk ret stor, så er det gamle centrum noget særligt, og hyggen findes over det hele. Piazza Grande er naturligvis samlingsstedet, men der er meget mere, når du går opdagelse i de øvrige gader og små stræder.

Og dette kan gøres i al slags vejr.

Restauranter i Arezzo

Selvom jeg ikke kan prale af flere anbefalinger af restauranter i Arezzo på samlebånd, så vil jeg alligevel komme med én, som jeg håber trods alt er brugbart. Normalvis vil jeg selvfølgelig komme med minimum to anbefalinger, men med det første besøg i byen for mere end 14 år siden, har jeg desværre ikke hukommelsen til at skrive hvad den restaurant hed, som vi spiste på dengang.

Men denne lørdag for et par år siden, er stadig frisk i hukommelsen, som altså var den lørdag, hvor der var meget regn, lidt regn og så endelig solskin.

Vi var så heldige at ende på Il Cantuccio. Dejlig og hyggelig restaurant, hvor der var dækket op så vi kunne sidde udenfor. Og så bliver der jo varmt efter en ordentlig omgang regn, for så solen kommer igennem, og varmt bliver der altså midt i Toscana på denne årstid i august.

Det var blevet lummert i vejret, derfor endte det med en iskold cola og de søde damer som betjente os var så venlige at servere en verdensklasse ravioli med kødsauce og revet ost.

En anbefaling er bedre end en. Håber du kan bruge den.