Skip to main content
Pitigliano er et levn af magi og skønhed fra Etruskernes tid i det sydlige Toscana i Maremma området.
Pitigliano på 20 sekunder

Pitigliano tager livet fra de fleste, heldigvis på den positive måde, for dens utrolig smukke beliggenhed.

Etruskerne var her for mange år siden, og byen er betagende på et tufo bjerg nede i det naturrige Maremma område i det sydlige Toscana.

Pitigliano ligger i regionen Toscana
Her ligger Toscana
Ferie i Pitigliano

Sådan kommer du til Pitigliano

Med fly

Med flyet til Ciampino lufthavnen, har du godt 2 timers kørsel, og her kan du vælge at køre langs kysten på motorvej E80, forbi Civitavecchia og indtil du kommer til Montalto di Castro og kører ind i landet mod Pitigliano.

Du kan også vælge at køre rundt om Rom og køre på motorvej A1/E35/E45. Her skal du fortsætte til frakørslen mod Viterbo og efter nogle få hundrede meter, fortsætte mod Siena.

Med flyet fra Fiumcino

Her vil jeg helt klart anbefale dig at fortsætte langs kysten, som både er kortest og ikke mindst, så er den næsten 30 minutter hurtigere end motorvejen A1. Kører du turen langs kysten kan du være fremme på under 2 timer.

Pitigliano

Med bil

Nu har vi taget turen i bil sydfra, så derfor tager vi denne tur nordfra, dels fra Brenner, men også oppe fra Firenze. Vi er jo i et område, som har rigtig mange turister, også danske turister, som tager hele turen ned til dette skønne område i Maremma.

Fra Brennerpasset

Nu er du i den heldige situation, at du er kommet ind i Italien og skal sætte direkte kurs mod Toscana og dens herligheder. Der er godt 7 timers kørsel fra Brenner, hvor du skal fortsætte ned mod Modena, som der allerede er skilt oppe fra Trentino-Alto Adige, fortsætte mod Bologna og forbi Firenze, indtil du rammer afkørslen mod Chiusi/Chianciano. Nu kommer du ind på SP478 og har fortsat 5 kvarters kørsel, men du nærmer dig heldigvis.

Hvis du er på ferie i Firenze og har en bil, så kan du vælge den vej, som lige er beskrevet, eller køre gennem Chianti og forbi Siena, gennem Val d’Orcia. Her er der ingen tvivl. Tag den sidste rute, for at køre på den strækning, er vel noget af det smukkeste du kan forestille dig. Gør det!

Med tog og bus

De nærmeste stoppesteder med toget, er i Albinia, Orbetello, Grosseto og Viterbo, herefter skal du med en bus.

Med bus i Toscana skal du køre med Tiemme og fra Lazio skal du køre med Cotral.

Best Western Hotel Metropoli - Genova

Ferie i Pitigliano

Book din ferie i Pitigliano

Anerkendelser til Pitigliano

Byen er en af de smukkeste landsbyer i Italien (Borghi piu belli d’Italia), og er ligeledes at finde på Touring Club Italianos, Bandiera Aranciano, som kendetegner byer, der har et højt niveau på alle planer indenfor turisme.

Beliggenheden

Pitigliano har en fascinerende og smuk beliggenhed på en klippe, hvor husene kiler sig fast på og giver et imponerende billede. I klippen kan du se flere huler, der er lavet for mange, mange år siden. I dag bliver de brugt til lagring og aldring af vin.

Her får du imponerende scener over dalene, hvor floderne, Lente, Meleta og Prochio springer ud fra og fredeligt løber omkring.

Netop grundet beliggenheden og udsigten heroppe fra, er det ganske enkelt uacceptabelt, ikke at aflægge byen et besøg når du er i Toscana.

Pitigliano i Toscana

Beliggenheden

Pitigliano har en fascinerende og smuk beliggenhed på en klippe, hvor husene kiler sig fast på og giver et imponerende billede. I klippen kan du se flere huler, der er lavet for mange, mange år siden. I dag bliver de brugt til lagring og aldring af vin.

Her får du imponerende scener over dalene, hvor floderne, Lente, Meleta og Prochio springer ud fra og fredeligt løber omkring.

Netop grundet beliggenheden og udsigten heroppe fra, er det ganske enkelt uacceptabelt, ikke at aflægge byen et besøg når du er i Toscana.

Historien om indbyggerne

Den er lang, historien, så vi prøver med en kort historie om den. Byen husker sin fortid, hvor tidlige kulturer og civilisationer har været gennem og efterladt sig spor.

Her er der fundet spor fra kobberalderen til etruskernes tid, som er fundet i udgravede grave og bymure. Romerne var også på besøg, der efterlod sig navnet, Gens Petilia, der senere blev til Pitigliano.

Pitigliano i Toscana

Seværdigheder i Pitigliano

Denne smukke landsby er en ren skattekiste. De flotte paladser og historiske bygninger, den majestætiske Palazzo Orsini, der er den gamle residens for Orsini familien, som var herrer i amtet.

En af de mest imponerede bygninger er Medici-akvædukten, der er vandforsyningen og som blev bygget efter anmoding fra Orsini, som fortsatte i tiden med Medici og efterfølgende restaureret af Lorraines.

Palazzo Orsini

Her kan du bl.a. se det arkæologiske museum for den etruskiske civilisation, der er beliggende i en fløj. Museet i Palazzo Orsini har 21 værelser hvor du kan se fresker og malede lofter fra det 15. århundrede. Møblerne, guldsmedeværker og sølvtøjet står her endnu fra den gang.

”Lille Jerusalem”

Charmen ved Pitigliano er de små gader, og især i den berømte jødiske ghetto. Denne lille landsby er kendt som ”Lille Jerusalem” for sit enorme aktiv for det jødiske samfund og har eksisteret siden det 15. århundrede. Efter mange års restaurering, er synagogen igen åbent, og her kan du få at se vidunderet af den jødiske kirkegård.

Nyd atmosfæren med et glas vin

Må jeg foreslå dig at sidde en stille aften med et glas lokalt glas vin? Vin der er produceret her i Pitigliano, hvor de mange vingårde laver fantastiske vine af både de hvide og røde druer. Det er DOC og IGT-vin, der er repræsentativ for høj kvalitet af vin. Skal der nævnes nogle som springer ud fra de andre, er det Bianco di Pitigliano DOC og Rosso Sovana Doc.