Skip to main content

Perugia – ferie i Umbriens hovedstad

Perugia er som at gå i middelalderen. En fantastisk oplevelse, når byens små og skæve gade, og sidegader, ramler én om ørerne, når dagens travetur skal nydes.
Perugia på 20 sekunder

Perugia ligger i 494 meters højde, hvorfra du får et fantastisk panorama-udsigt over byen ved Porta Sole, og kigger mod Borgo Sant’Angelo og Borgo San Antonio.

Bemærk, at der kan være køligere her når mørket har sænket sig, grundet byens høje placering.

Perugia ligger i regionen Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie i Perugia

Umbriens hovedstad

Perugia og Piazza IV Novembre

Perugias centrum er helt koncentreret omkring Piazza IV Novembre. Bymidten samles omkring Corso Vannucci, som er opkaldt efter Pietro Vannucci, der var en lokal maler.

På den centrale del af pladsen, er 1200-tals springvandet, Fontana Maggiore, det mest visuelle, mens du går blandt lokale umbriere. Nicola og Giovanni PIsano stod bag designet og udsmykningen på springvandet.

Perugia i Umbrien

På Piazza IV Novembre finder du også San Lorenzo katedralen, der står på den ene side af springvandet, mens du finder Palazzo dei Priori på den modsatte side. Palazzo dei Priori fungerer stadig som rådhus, og på 3. salen finder du Umbriens nationalgalleri. Bygningen er i gotisk stil og bygget mellem 1293 og 1443.

Galleria Nazionale dell’Umbria

Umbriens største samling malerier er udstillet på rådhusets 3. sal. Malerierne er fra lokale kunstnere fra 1200-1700-tallet. Her ser du også de flotte altertavler af Piero della Francesca.

Find åbningstiderne på deres hjemmeside.

Umbria Jazz

Piazza IV Novembre danner rammen om den årlige begivenhed, Umbria Jazz, der finder sted i juli måned. Festivalen finder i 2019 også sted i Terni, syd for Perugia, allerede i april måned.

Find oplysninger om kunstnere og spilletidspunkter på deres hjemmeside umbriajazz.com.

Ferie i Perugia
Agruturismo
Luksushotel

Booking.com har et fantastisk udvalg af hoteller, feriehuse, agriturismi og meget, meget mere. 

Her skal du overnatte

De bedste hoteller i Perugia

Det gælder om, at være ude i god tid, hvis du skal have de bedste priser på hotellet til ferien.

Vi anbefaler Booking.com, når du skal bestille hotel i Perugia. Det er super nemt, og de har nogle gode fordele.

Booking.com har prismatch, så du er sikker på at få den bedste pris på dit hotel. Desuden har de 24/7 dansk kundeservice, og der er ingen booking gebyrer.

Se de bedste hoteller i Perugia her

Bestil flybilletter til Perugia

Perugias lufthavn er ikke stor, men bliver mere og mere benyttet af lavprisselskaberne. Lufthavnen ligger 12 kilometer øst for byen. Fra Perugia og til den skønne Trasimeno sø, er der blot 40 minutters kørel.

Husk at bestille dine flybilletter til ferien i Perugia god tid. Der er penge at spare, hvis du bestiller mindst et par måneder inden afrejse.

Lidt om Momondo

Momondo sammenligner priser på flyrejser til hele verden. De er smarte at bruge, fordi priserne på billetterne er konstante, og fordi de ikke tilføjer gebyrer eller ekstraudgifter ved bestilling.

Find billige flybilletter til Perugia

Billige flybilletter

Fodbold og meget mere

Seværdigheder i Perugia

Jeg nåede ikke at opleve andet end Piazza IV Novembre på turen til Perugia, men stemningen på pladsen den søndag, var også en oplevelse. Derudover er det fascinerende at gå inde i de små middelaldergader på turen op til pladsen, og herinde kan du virkelig opleve stemningen og få nogle fantastiske billeder til samlingen.

Når jeg læser om Perugia i de mange turistbøger om Umbrien, så burde jeg nok have set San Domenico kirken, som du finder på Piazza Giordano Bruno. Oratorio di San Bernardino på Piazza San Francesco skulle ligeledes være et must, når du er i byen, og tiden er til det.

Fodbold i Perugia

Turen til Umbriens hovedstad gik dertil, primært for at se byens lokale hold, A.C. Perugia Calcio, der er at finde i toppen af den italienske Serie B. 1. holdet trænes af den tidligere Lazio og Milan spiller, samt verdensmester fra 2006, Alessandro Nesta (marts 2019), hvor han tiltrådte i maj 2018.

Klubben skulle den søndag spille mod Salernitana, der havde mulighed for at komme i top-8, som giver adgang til playoff kampe til Serie A, og kunne med en sejr rykke forbi Perugia.

Måltidet før kampen

Men inden turen gik til Stadio Renato Curi var det spisetid. Det måltid blev ikke så italiensk, som jeg havde drømt om, da jeg endte på Piadina4you, der ligger tæt på stadion, på modsatte side af McDonalds. Maden fejlede nu ikke noget, men det var i bund og grund også noget jeg kunne have fået serveret i Danmark, og det er naturligvis ikke meningen, når man sidder i Italien.

Billet til kampen

Selv til en Serie B kamp er der mange tilskuere, og i særdeleshed i Perugia, der til denne kamp kunne samle næsten 10.000 tilskuere. Ude ved stadion, hvor jeg befandt mig ved 14-tiden, kampstart kl. 15.00, var der allerede et leben og en skrålen af Perugias tilhængere, der tidligt var opsatte på at støtte deres hold til sejr.

Jeg købte billetten ude ved stadion. Her skal du komme i god tid, minimum en time før kampstart, da der formentlig er lang kø, og det kan nogle gange tage lang tid at få billetter udleveret, hvis folk foran dig skal bruge mange billetter. Kom i god tid! Billetten kostede til denne kamp 15 euro, hvilket er en ganske fin pris for en fodboldkamp i den andenbedste række i Italien.

Billetter kan også købes forskellige steder i Perugia og i større byer i regionen. Følg dette link, for at finde adresserne og for eventuelle ændrede spilletidspunkter for kampen.

Perugia Fodbold

Kampen mod Salernitana

Perugias trofaste fans på Curva Nord havde til kampen lavet en flot tifo, som jeg var en del af, da det var der jeg havde billet. Så et billede har jeg desværre ikke af den.

Kampen mod Salernitana vandt Perugia med 3-1, og med de mange tilskuere på stadion, var der en rigtig god stemning igennem hele kampen. Med den sejr lever Perugias håb fortsat om at rykke op i Serie A, hvor vi ikke har set dem siden 2003/2004 sæsonen.

En dag i Perugia er for lidt, især når det er inklusiv en fodboldkamp, så rækker tiden ikke til at se det hele. Næste gang skal der være tid til at se mere, og der vil det være en god idé at afsætte en uge eller 14 dage til at se Umbrien, der virkelig har meget at byde på fra de charmerende middelalderbyer og grønne landskaber.

Kom med på tur til Perugia

Sådan kommer du til Perugia

Perugia ligger i den nordlige del af Umbrien, tæt på grænsen til Toscana og tæt på den populære Trasimeno sø, der ligger godt 40 kilometer væk.

Byens lufthavn ligger 12 kilometer øst for Perugias centrum, og selvom lavprisselskaberne har fundet vej til lufthavnen, er det en lille lufthavn, og de fleste turister, som er med fly, kommer formentlig fra enten Rom eller Firenze.

Med tog fra Stazione Termini i Rom, er der en køretur på 1 time og 45 minutter til Perugia, som kan gøres for 12-15 euro for den ene vej. Turen tager dig op igennem Umbriens pragtfulde og enestående natur.

På rejsen gennem Umbrien

På turen stopper toget bl.a. ved Terni, der er tæt på de berømte marmorvandfald, Cascate delle Marmore. Senere på turen standser tog ved Spoleto og Assisi, sidstnævnte er særdeles attraktiv, hvor mange kommer for at se Basilica di San Francesco, der er den hellige Frans’ gravplads.

Ankomst til Perugia

Togstationen ligger nede i bunden af byen, og lad mig anbefale dig, at tage noget offentligt transport, når du skal op på ”toppen”, for det går kun én vej nede fra toget, og det er op! Der holder naturligvis taxaer, som du kan hoppe i, men busserne kører også fra stationen og op til centrum.

Jeg tog naturligvis hverken taxa eller bus, men inden jeg ville gå de cirka 500 meter op til Perugias bedårende centrum, skulle jeg samle energien sammen og gik på en café, tæt ved stationen.

Pasticceria Rossini hedder stedet hvor jeg satte mig. Bestilte en cappuccino og en croissant, naturligvis med chokolade, og betalte ikke meget mere end 3 euro for det. Hvilken oplevelse! Det lyder måske voldsomt, bare fordi man går ind og får sin morgenkaffe ved 9-tiden, som klokken var blevet denne søndag. Men hvilket smilende personale, der talte to herrer og en yngre kvinde, der smilte, som havde de aldrig gjort andet, snakkede og gestikulerede med de lokale, nøjagtig som det skal være i Italien. Jeg havde ikke travlt og blev der i en halv times tid, blot for at nyde stemningen i caféen.

Perugia
Perugia centro storico centrum

Turen op til centrum

Var lang og hård på gåben, også selvom jeg betragter mig som i nogenlunde form, der på trods af min alder, fortsat er ganske udmærket takket være mange års aktivitet på fodboldbanerne.

41 minutter senere satte jeg mig igen. Det ved jeg, for tog et billede af min cappuccino fra Pasticceria Rossini og tog et nyt, da jeg var meget tæt på målet, og derfor satte mig og bestilte en ny cappuccino ved Caffe della Penna. Denne lille hyggelige café finder du på Corso Cavour, godt gemt i skyggen, hvilket er ganske behageligt med de varme temperaturer, som allerede havde indtruffet det nordlige Umbrien den 2. marts.

Perugia ligger højt, nærmere bestemt 450 meter over havet, og derfor går det naturligvis stejlt opad, hvilket du skal være opmærksom på, når du bestiller turen hertil. Stejle trapper er bare en del af turen op til Centro Storico.

Men glæd dig til at se Piazza IV Novembre og ikke mindst den udsigt over de grønne umbriske marker og enge, som du får fra enden af Via del Mercato, der hvor letbanestationen har sit stoppested.

Letbanen

Var jeg ikke bekendt med fandtes, da jeg stod af toget og begyndte opturen til centrum. Nede i bunden af byen starter den ved Porta Nova, og gør blandt andet stop ved togstationen og slutter, som skrevet, ved Via del Mercato i centrum. Er du i bil til Perugia, er det værd at overveje, at parkere ved Porta Nova, og tage letbanen videre, så du slipper for trafikken og det mas det kan være, at skal finde en parkeringsplads.

Minimetroen kører fra mandag til lørdag fra kl. 07.00-21.15 og på søndag/helligdage fra kl. 09.00-20.45. Husk at købe billet inden du hopper på.