Skip to main content
Todi er en ægte middelalderby i Umbrien.
Todi på 20 sekunder

Todi kan virkelig noget, når vi taler om middelalder, som Umbrien er så kendt for i det meste af regionen.

Se bl.a. Piazza del Popolo, som er en de af ældste, offentlige pladser i Italien.

Todi ligger i regionen Umbrien
Her ligger Umbrien
Ferie i Todi

Sådan kommer du til Todi

Todi ligger godt 30 kilometer fra motorvej A1/E35 mellem Rom og Firenze. Her tager du afkørslen ved Orvieto og fortsætter på SS448 indtil byen.

Med bus til Todi

Der kører ikke tog til byen, men du kan tage en bus fra Perugia, der kører via Deruta og tager godt 1 time. Bussen i Perugia kører fra Piazza Partigiani, der ligger et par kilometer fra togstationen.

Kør selv ferie italien
Hotel

Hotel i Todi

Hold din ferie i Umbrien og mærk den italienske  gæstfrihed. Her kan du booke din overnatning hos Booking.com, og så får vi en lille kommission når du gør det.

På forhånd tak.

Book din ferie i Todi

Piazza del Popolo i Todi

Todis vigtigste piazza, del Popolo, er en stor plads midt i byen og som har været her siden middelalderen. Det er hjertet i byen og her finder du nogle af byens vigtigste bygninger. Katedralen hæver sig foran trapperne, hvorfra du kan vende dig og få et smukt billede over de gamle bygninger, som blev bygget mellem 1200 og 1300-tallet.

Ældste offentlige bygninger

Palazzo del Popolo er en af de ældste offentlige bygninger i Italien og repræsenterer piazzaen på smukkeste vis, og pladsen har da også været en af de mest betydningsfulde i middelalderen.

Palazzo dei Priori

Blandt andre offentlige bygninger kan du se Palazzo dei Priori og Palazzo del Capitano, der er hjemsted for borgmuseet, samt Palazzo Vescovile.

Palazzo Vescovile

Palazzo Vescovile hænger sammen med duomo, der har stået her siden 1100-taller og er dedikeret til Maria SS. Annunziata, som du får adgang til via den imponerende trappe.

Palazzo dei Priori er, og det er naturligvis min egen mening, den smukkeste bygning på Piazza del Popolo.

Todi Umbrien

Chiesa di San Fortunato

Kirken finder du ikke langt fra Piazza del Popolo. San Fortunato er dedikeret til byens helgen, poeten Jacopone da Todi. Jacopone blev munk i en alder i 48 år og blev fængslet da han var 67 år, da han modsatte sig valget af pave Bonifatius VIII.

Fordyb dig

Det jeg plejer at gøre, når jeg er i Italien, er at fordybe mig i de omgivelser der omringer mig. Det gør middelalderen på bedste vis i Todi, og når du betræder Piazza Garibaldi og får de smukkeste vidder udover Umbriens grønne landskaber, så bliver man fordybet og kan kun føle taknemlighed.

San Fortunato

Oppe fra klokketårnet San Fortunato, er du så højt oppe, at du på de mest klare dage kan se helt til Perugia.

Køkkenet i Todi

Efter flere smukke indtryk i Todi, er det tid til at få noget at spise og her i Italien spiser man lokalt. Det er i hvert fald det jeg anbefaler dig. Til den lokale mad i byen skal du bede om vinen Grechetto di Todi DOC, der er en intens hvidvin og som passer perfekt til det meste mad du får serveret i området.